Jeg er vildt beæret.
Eller… Det er jeg ihvertfald også.
Jeg har modtaget en blogaward – en slags blogbaseret “kædebrev” hvor man awarder hinandens blog. Jamen, jeg vil mægtig gerne lege med og takker venligst awarder-inden Heidis Verden, som har givet mig denne her award. Jeg ved ikke rigtigt, hvad den går ud på, bortset fra, at jeg er udvalgt, bl.a. fordi jeg har mindre end 100 faste læsere.
Men ok, here goes – for at være med, skal jeg nu:
1: Linke til den, der har awardet en (check)
2: Man skal sende awarden videre til 5 andre (eller også var det omvendt, men nevermind…)
3: Svare på 5 spørgsmål om mig selv (må man godt selv vælge? :P)
Jeg vælger at give awarden til:
- Maj & Maj – en hyggelig blog, der både har film og mad på menuen – og alle de andre hverdagsting
- Det Lille Køkken – lækker mad og gode opskrifter fra en lærer med hjemkundskab som speciale. (JEG gad godt være en af hendes elever….)
- En uægte madbloggers bekendelser – en blog med nerve og holdninger til den mad vi spiser og interessant information om den. I like!
- HomeMadeFascination – italiensk mad (især) fra en wannebe-italiener-men-ærkeblond-dansker.
- Ea’s Kitchen – fandt ved et tilfælde denne blog om mad for mælkeallergikere. Og den slags blogs er der ikke ret mange af på nettet. Det var faktisk den, der gav mig hele ideen til min egen blog. TAK for det, Ea! 🙂
Og nu til de 5 spørgsmål om MIG.
(Shit, hvor skal en med orddiarre begynde???)
Ok, jeg kan jo starte med starten…
1. Hvorfor jeg begyndte at blogge?
Først og fremmest fordi jeg lærte noget om det hersens blogmedie via en ansættelse på et bibliotek. De fulgte en allerhelvedes masse blogs om alt muligt mellem himmel og jord. Og pludselig lærte jeg en masse om RSS-feeds, blogs, brugere, læsere osv. Det var megasejt, så selvfølgelig skulle jeg da have min egen. Jeg rodede lidt rundt med titlerne, prøvede et par og kvittede så navnene igen. Til sidst fandt jeg på at lave en blog om mad.
2. Vidste jeg på forhånd, hvilken mad jeg skulle blogge om?
Nej. Jeg startede ud med rigtig mange intetsigende indlæg om mad. Der var intet formål really. Og jeg var faktisk lidt ved at opgive den. Indtil jeg fik min første læser (Tak, Klidmoster :P) Så kunne jeg pludselig se ideen i at blogge. Der var nogen, der LÆSTE min blog! Så jamen… SELVFØLGELIG skulle jeg da lave en blog for mad til mælkeallergikere, når nu jeg havde så mange erfaringer at dele ud af som mælkeallergiker selv 🙂
3. Har du mere end 1 blog?
Jeps, det har jeg faktisk. Det er ikke ret tit den bliver opdateret. Og den er faktisk på engelsk. Ikke at jeg er supersej til at skrive længere tekster på engelsk (ihvertfald grammatiker-wise) – men jeg kan godt lide at udtrykke mine tanker. Og bloggen handler om en anden side af mit liv – nemlig alle de tanker jeg gør mig om livet, trends, elektronik/gadgets, computerspil og den slags ting. Jeg er uddannet indenfor kommunikation, og man kan vel sige, at den anden blog er et slags rum for faglig leg. – Modsat kommunikationsfagets K-forum.dk. (Nøj hvor kan jeg ikke fordrage det sted…. Der lugter af store egoer og folk med skyhøje tanker om sig selv)
4. Hvad er det bedste ved at blogge?
Alle de søde kommentarer man kan modtage på bare 1 enkelt indlæg. Det er fantastisk at føle nærværet fra andre på noget de også er enige i, vil debattere eller andet. I det hele taget kan jeg godt lide at udtrykke mig. Men ellers ville jeg vel heller ikke have en blog… Nej, hm, det bedste jeg har oplevet, er, når andre mælkeallergikere kommer forbi og bliver glade for at få tips til mælkefrit mad, som ellers er svære at finde opskrifter på – fx mælkefri lagkagecreme eller milkshakes… Og så er der netop sket en anden ting, men dét får I at høre indenfor den nærmeste fremtid. Noget helt tredje er alle de sjove widgets man kan putte på sin blog, der kan gøre den ekstra fancy. Som fx indlæg fra Issuu.com eller lign.
5. Sidste spørgsmål: Hvilket råd vil jeg give andre, der vil blogge?
Hm… Jeg vil sige, at man skal være parat til at forstå, at du ikke “kun” har en identitet på nettet. Altså… At når man blogger så er man “PÅ” – forstået på den måde, at når du pludselig har 400 læsere, så har du faktisk en forpligtelse til at fortsætte din blogning – og ellers melde ud, hvis ikke du vil blogge mere. For læsere er lige så flygtige som politiske stemmer – hvis ikke der er value for money og aktivitet – så er de væk igen. Selv hader jeg også blogs, der ikke er lukket, men som bare ligger døde og forladte – som en del af nettets store blogkirkegård.
Herudover skal man have et formål med bloggen – man skal tænke over bloggens formål (som fx at jeg skriver om mælkeallergi og opskrifter) og indholdsmæssige vinkel – skal den kun holde sig til 1 emne, eller må der komme andet ind over?
Herudover skal man have et formål med bloggen – man skal tænke over bloggens formål (som fx at jeg skriver om mælkeallergi og opskrifter) og indholdsmæssige vinkel – skal den kun holde sig til 1 emne, eller må der komme andet ind over?
Men derudover – så skal man bare kaste sig ud i det!
Tak fordi du læste med 🙂
Hej Maj. Det er helt i orden – jeg har også først set denne her kommentar nu. Er vist lidt bagefter med kommentarer og sådan hihi. Det er nok fordi jeg har sprøjtet 250 marengs ud af ærmet den sidste uges tid eller noget, fordi jeg skulle til lakridsdag *fnis*
Det var så lidt 🙂 Synes det var lidt sjovere end yndlingsfarve og feriesteder hehe 😛
Jeg har da vidst slet ikke fået sagt ordentlig Tak for din søde award, og den kommer snart på bloggen 😀
Og jeg synes de er rigtig hyggelige med disse lidt personlige spørgsmål, så får man da lige et lille indlik i personen bag bloggen 🙂
– Maj 😀
Tak for kigget ind bagved 😉
Jamen, det bliver spændende at se, hvad de andre finder på så 😉 Hehe.
Ja det kan man selvfølgelig også – altså selv finde på spørgsmålene 🙂
Jeg er glad for du gad være med, og hvis dem du sender den videre til fortsætter med dine spørgsmål, så bliver det pludselig en helt ny blogaward!