Ja jeg si’r hvæs, hvæs – riv, riv, riv
At være en baggårdskat, det er et hundeliv!
Det her med fotos på nettet kan give rigtig mange grumme overraskelser for mange bloggere – især hvis man bare er en anelse halvseriøs. For pludselig får man brug for et firma-billede eller andet, og det er en jungle at finde rundt i den danske lovgivning, men de to vigtigste love er
1: Persondataloven og 2: Ophavsretsloven.
Inspireret af Klidmosters kattepine kom jeg i tanke om den tid jeg arbejdede som kommunikationsmedarbejder på en offentlig institution, hvor reglerne for ophavsret og persondataloven er virkelig strenge. Fx må der ikke offentliggøres billeder af børn, medmindre man har eksakte skriftlige tilladelser fra disses forældre. Det, der så kan undre mig, er at journalister uden problemer kan tage billeder af børn til en avisartikel og stadig have lov til at bruge dem – men presselovgivningen er anderledes end lovgivningen til både offentlige institutioner og private.
Og selvom man downloader billeder fra en godkendt billeddatabase og også betaler det blege for dem – skal man alligevel skrive “Copyright: [indsæt billeddatabases navn].
Det skal virksomheder også. Fx bruger TV2 ofte billeder fra Colourbox, der er en stor billeddatabase, men de skal stadig skrive, at copyright går til Colourbox. I Klidmosters tilfælde burde restauranten have langt mere styr på, hvilke billeder de giver folk lov til at bruge – eller ihvertfald gøre opmærksom på, at de ikke har købt billederne og at der derfor skal hentes tilladelse.
Copyright er opretshaverens eksklusive ret til billedet. Hvis en fotograf fx har solgt sit billede til en billeddatabase, så er det billeddatabasen og fotografen, der har copyright på billedet. Men fordi fotodatabaser rummer så mange billeder, er det ofte nok blot at skrive “Copyright tilhørende [den specifikke database]” – da man så inddirekte giver credit til denne fotograf.
Jeg fandt denne artikel på nettet om copyrights netop om fotos på nettet og der er masser af andre sider om samme emne – herunder datatilsynets hjemmeside om fotografering og upload til nettet.
Det allervigtigste – mener jeg – er ihvertfald at informere virksomheden om, at man enten har lånt/brugt nogle af deres billeder – eller gerne vil bruge dem. Og efter at have læst Klidmosters historie, er det ihvertfald også meget vigtigt at forhøre dem om copyright. Jo større virksomhed, desto bedre er chancen for at de har købt billedet med tilhørende rettigheder. Og herefter vil de så være i stand til at sige om du må beholde billedet mod efterfølgende visning af copyright. (Husk i øvrigt også, at e-mails gælder som skriftlig dokumentation i retslige sager.)
Hvis du selv har taget fotografiet og ser det brugt andre steder til andre formål end det var tilsigtet (fx en tærte, der pludselig er på forsiden af en brochure om Bed&Breakfast – ja, så er du til gengæld også i din gode ret til at kontakte en advokat og få penge ud af den formastelige, der har misbrugt din copyright uden tilladelse fra dig!!!
Ja, jeg skal love for det er en kattepine. Er noget spændt på at høre fra restauranten. Har stillet mig noget undrende op overfor hvorfor de ikke sagde at jeg ikke måtte bruge billederne når de nu selv kontaktede mig dagen efter for at få konstruktiv feedback på anmeldelsen.
Ja, det er præcis det jeg også har svært ved at forstå. Det har øjensynlig ikke kendt reglerne om copyright – og så har det ikke faldet dem ind. Jeg synes derfor at man godt kan lægge en tredjedel af skylden for sagen på deres skuldre – generelt har de vist bare lavet en rigtig, rigtig dårlig PR-hundelort for sig selv med den sag: dårlig mad og dårlig rådgivning til dig mht. brug af billeder!