Jeg kom idag til at tænke på, at min blog indtil nu primært har fokuseret på fast føde, som man skal tygge… for det meste. Nårhja suppe og smuldrekage undtaget, men derudover har jeg primært postet om føde som i MAD.

Men idag – da jeg var i færd med at dyppe theposen i grønthe-gadgetten, min fantastiske Te(fal)potte, der kan lave 80 grader varmt vand via et snedigt lille termometer på siden – at det faktisk aldrig er faldet mig ind at skrive om min passion for god the. Og så i øvrigt – HVAD hedder det så? THe eller tE??? Sproget.dk synes det skal være te uden H.
Godt så.
TE it is.
Og vi kan jo starte med at præsentere deltagerne til dette blogindlæg

Nåmen… ja, tE er ikke bare te. Som nok de fleste ved, men de færreste er nørdede nok til at protestere, når de får serveret hakket græs og blade *host* – undskyld, te i brev – fra Slipton eller Pickwicked.
Nu anser jeg mig selv for at være et ganske høfligt og velopdragent menneske, men jeg må indrømme, at det ikke lige er via brev-the at jeg har fået de største te-oplevelser. Da jeg for nylig stødte ind i en te, der nærmest dufter lige så salt som denne lakrids:

…blev jeg naturligvis sindssygt nysgerrig. Jo mere mærkeligt, desto mere interesseret kan du gøre mig. Det var fra en af de mere etablerede teblissamenter i indre by, nemlig den gode Tante Te, der for alvor har bragt god te ud til menigmand. Jeg har dog haft et smalt problem med denne dame, da jeg ikke syntes hendes teer har smagt af ret meget overhovedet – i stærk kontrast til hendes øvrige servering af kager og godt brød. Derfor har jeg i et stykke tid undgået hendes drikkevarer og istedet købt te fra Østerlandsk Te-hus ved Nørreport, der i øvrigt er indehaver af en meget velassorteret te- og kaffebutik på nettet.

Den anden dag stødte jeg så på denne her saltlakrids-urtebryg, der efter sigende skulle være triple-lakrids. Det siger sig selv, at lakridsrod er en af de centrale ingredienser, men fx fennikel og anis skulle være de øvrige bestanddele. Lakridsroden gør den dejligt sød, mens stjerneanis og fennikel lige giver den lidt kant. Især fennikel gør det helt genialt og man kan også se det på selve teen:

Når vandet er 80 grader kan man smage den sødt-krydrede smag meget bedre, end hvis det er 100 grader, for så bliver det desværre en ret… bitter oplevelse, er jeg bange for. Så hvis du ikke har en elektrisk kande som min, kan du jo altid nappe sådan en fætter her – jeg stødte tilfældigt på den da jeg skrev dette blogindlæg. Aner ikke, hvad den koster, men da den er på siden for danske ting, går jeg ud fra, at den må findes på markedet i landet…