At finde skønhed, hvor man mindst venter det.
Møde venlighed og forståelse, hvor man har mest brug for det, men forventer det mindst.
At fornøje sanserne med nye smagssammensætninger, som får en i den syvende himmel.
At gøre sig umage og opleve en fredfyldt stund i køkkenet, mens man gør aftenens mad klar…

Skære grøntsager, filetere kødet og bruge sit kloge hoved til at bedømme PRÆCIS hvor længe ens madfangst skal i ovnen for at den bliver mest optimal:

Og når den efter 25 min. kommer ud af varmen får man et lille stykke himmerigsmundfuld indenbords, og der eksploderer en veritabel smagsbombe i mundhulen. Når man kan mærke, hvordan porrerne komplementerer skalotteløgene og det lille drys af vineddike sammen med estragon, salt og peber lige giver det sidste pift; alt imens det bløde kød opløses langsomt, sammen med de – stadig sprøde – grøntsager.
Og så husker man den gamle lektie om, at laks og fennikel er noget af det mest vidunderlige at sætte sammen, fordi det sammen med det lille stænk lavendelhonning får en stærk, sødlig og syrlig smag, der bliver helt perfekt. Og skal serveres blot som det er. Måske med noget godt, groft brød til, for at give en rustik stemning…

Se dét er poesi for madelskere 🙂