Tuesday, December 03, 2024

Kold frokost

Frokost i det grønne…

Jep, foråret har sparket døren ind og har sat sig i sofaen. Imellem alle løgblomsterne på altanen, urtepotten med purløgsfrøene i vindueskarmen og havestole-hynderne sidder det der og griner til mig med et kækt udtryk og hatten på sned i ægte bonderøven-stil.
Som om jeg ikke har opdaget, at det er der – og også har taget min plads!

Men idag (søndag) lavede jeg et lille frokost-eksperiment, nu hvor makrellaen endelig er landet i supermarkedet. Jeg har før lavet makrelmousse, men det her var mere end våd salat-udgave:

Jeg snaskede noget makrel sammen med tyndtskårede selleristænger, lidt surmælksprodukt og så tilsatte jeg en god gang peber og citronsaft. Det var ret mums – omend liiige en tand for vådt. Men smagen var rigtig god og sellerien gjorde det hele lidt mere sprødt. Det er sådan en fiks evne selleri har i sådan nogle frokostsalater.

Med min ramsløgpesto forsøgte jeg mig ud i en forårsagtig tomatmad – simpelthen ved at bruge det som “spread” istedet for smør under tomaten. Med en meget træt krop og en nys overstået svømmetur, var det lige hvad min krop trængte til!

En ganske heftig uge er vel overstået – den første på det nye arbejde.
Og jeg tror det er meget passende at sige, at den første uge og de første tre måneder på et nyt sted altid er krævende, mentalt som fysisk. Det er efterhånden noget tid siden jeg har kørt 9-17 modellen, og samtidig er der en masse nye mennesker, en stejl læringskurve og alt det andet, som I sikkert ved.
På Facebook skrev jeg i denne uge, at der ikke var så meget at læse om lige nu – men at det er fordi energien bruges på det nye job. Det er ikke fordi den er gået sin vej – den er blot kanaliseret ud i andre ting.

Denne weekend har derfor stået i afslapnings-tegnet, og det var tiltrængt. Fra fredag til lørdag knaldede jeg brikker i 10 timer, før jeg vågnede kl. 9 lørdag morgen med stort overskud.
Hele lørdagen blev der bare slappet af i lange baner. Dette inkluderede en tur ned på den lokale cafe, hvor kæresten og jeg drak kaffe og åd chokoladekage, mens vi nød solstrålerne på vores næser udenfor. Aftensmaden blev indtaget foran flimmeren til lyden af Top Gears brølende bilmotorer.

Hvad har du lavet i din weekend?

Pin It

4 thoughts on “Frokost i det grønne…

  1. Når nu du skriver surmælksprodukt, så har det vel ikke noget med mælk at gøre? og hvorfor kan man ikke få de aflange radisser?

    Ramsløgpestoen er jeg stadig missundelig på! Men jeg har ikke helt opgivet håbet om at finde tid til en jagt, inden sæsonnen er ovre!

    Det lyder som en dejlig weekend! Jeg har været på besøg i barndomsland, hvilket har givet tårre, indsigt, flere tårre og lykke i maven. og så har jeg lavet vegge mad 😀

  2. Hej Livsmod.
    Nope, det er bare mit special-produkt på sojabase, jeg bruger, men ved jo godt, at andre ikke bruger det 😉

    Du må endelig prøve ramsløgene – om ikke andet, så bare for at se, hvad de smager af 🙂

    Barndomsland er lidt ligesom NeverLand – lige rundt om hjørnet luer Kaptjan Klo, men der kan også være skønne områder at finde. Godt du har haft en god tur 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.