Vidste I, at blomkål ikke kun er godt som renseværktøj til grillriste?

De kan faktisk også spises!

I dag er det en sjov og spas klassiker at hive frem fra skabet når de små grå mangler inspiration til madplanen. If in doubt – go retro! #BackToMormor

Så det gjorde jeg i lørdags…

Damp blomkålen i en gryde først. Den må meget gerne køle af, afhængig af, hvor pernitten du er med koldt eller lunt grøntsagshejs. For mig er det ikke så vigtigt. Blomkålen skal være sprød og al dente, men uden den der knase-lyd, som friske kålhoveder har. You do you og vælger den tid du tror der er smart. For mig var det lidt over 10 minutter til et af de små hoveder.

Nå. imens koger du lige nogle æg… Mængden er justérbar, men æg må og skal der med!

Du skal også lige tø lidt rejer op. Den gør jeg ved at hælde de små fuckers i en si, overhælde først med rigtig varmt vand og efterfølge med koldt vand. Jaja, de siger at smagen går ud af rejerne med den metode, men som dagene nogen gange går, så når man ikke altid at være lige så pisseirriterende smart og forberedt. Sådan har jeg det ihvertfald. Især med de mange nætter jeg ikke får nok søvn i disse år. 

Så laver du også lige en sovs, mens kålhovedet køler af.

Den består af creme fraiche, salt og peber, revet citronskal og saft, mayonaise (ret vigtigt, hvis din creme fraiche er tynd), afklippet diller-daller, lidt sennep (jep, du læste rigtigt – sennep og rejer klæder hinanden ret fint!) og hvis du har noget kaviar stående, så fyrer du bare dem med. For retten betyder det ikke alverden, selvom de små sorte æg da ser nydelige ud på toppen. 

Så sætter du lige hovedet på et fad (ja, altså blomkålet ikke? Medmindre du er VIRKELIG sur og har en stor kokkekniv i hånden…og er en zombie med forkærlighed for “BRAAAIIINNNZZZ, BITCHES”).

Sorry, mit hoved løber af med mig. Eller noget – var det nu ikke munden det hed? Oh well, godt ord igen. 

NÅ!

Men så tager du lige æg og placerer strategisk rundt om hovedet  og så hælder du sovs over og drysser rejerne den samme vej!

Tilsæt evt. lidt alibigrønt i form af dild og/eller tomater. De vil så gerne have du bliver lidt længere…

Og bagefter, når du er helt død ved kål, så sender du en tak til Lotte Havemann og hendes retrobøger. For det er derfra opskriften kommer. 

….Troede du, at det var min egen?!