Det startede egentlig lidt i sjov. Og som en halv joke.
Hos Sjønne så jeg et farligt-lækkert indlæg med pulled pork i hjemmebagte bagels, som han havde begået for nylig. Og jeg er aldrig sen til at uddele roser, når noget ser hammerlæks ud – og det gør det hos Sjønne, thi han er semi-prof med det kamera, dude!

Snart udviklede humoren sig dog til halvt alvor, idet Hejdi blandede sig lidt og kom med forslag til, hvordan man kunne stege gris uden at dræbe den i weberen (En grill er ikke ligefrem allemandseje på altaner i etagebyggeri *host*).
Og så var jeg jo nysgerrig – især da hun linkede til sin egen erfaring med at langtidsstege svin i sin egen ovn. Denne svært skjulte udfordring kunne jeg jo ikke lade gå hen over hovedet, så jeg greb den første og bedste nakkesteg jeg kunne og fik den tøet op.
Så var det lige at finde på noget til marinaden, men der kom inder-nettet mig til hjælp og gav mig nok inspiration til at gå i krig med min egen krydderiblanding:

Jeg snusede mig lidt frem og brugte:

3 tsk BBQ krydderi
2 tsk hvidløgspulver
1 tsk timian + oregano
1 tsk paprika (edelsüss)
1 spsk hickory sovs
1 spsk mørk sirup
1-2 spsk brun farin
En knivspids muskatnød
…og så glemte jeg så salt og peber. Men det kunne man altså ikke rigtigt smage i det hele.

Hickory-sovsen er den sovs med mest “røg”, når man nu ikke har liquid smoke, som det så sexet hedder, når man skal lave bbq sovs… Og ikke har en grill til at give kul til røgsmagen. Måske er det her også lidt sundere i længden?!

 Nå, snasket blev hældt i en pose og dyret gjorde det selskab, blev vendt rundt og pakket tæt ind.
Det blev opbevaret i køleskab i marinaden fra lørdag aften til søndag formiddag, hvor jeg satte svinet ind.

Svinet puttede jeg i ovnen og stillede mit nye, fantastiske kødtermometer til 95 grader (så længe det kommer over 90 grader er du good to go – siger Hejdi…):

Jeg var lidt i tvivl om, hvor jeg skulle sætte spiddet ind, men det lykkedes til sidst at finde midten nogenlunde. Lidt væde blev hældt i bradepanden og så var det ellers afsted i ovnen på 100-ish grader i midten og på almindelig ovn:

Da stegen kom ud efter ca. 9 timer i sauna, var det et noget andet syn – og jeg havde glemt at hælde nok væske i bradepanden, så det hele var næsten tørret ind… Det var måske derfor, at kødet var en smule tørt i kanten, da vi satte det til livs, men med den gode smag, opdagede vi det ikke så meget. Men det vil jeg ihvertfald huske til næste gang – at tilsætte nok væde, så det aldrig tørrer ud i panden under tilberedningen:

Jep, det så bare totalt godt ud. Fedtet i nakkestegen smelter ind i kødet og det bliver saftigt og lækkert og jeg ved ikke hvad…

– Kæresten var da også meget godt tilfreds.
Som coleslaw havde jeg brugt et spidskålshoved og tilsat noget yoghurtdressing istedet for det evindelige mayo, der plager den almindelige coleslaw. Jeg kan godt lide noget frisk – så derfor tilsatte jeg en sjat appelsinsaft til coleslaw’en istedet for krydderier.

Det var godt.
Og vigtigst af alt: Det var nemt! Vi snød og købte bollerne. Jeg orkede ikke rigtigt at bage boller, for i torsdags skvattede – nej, scratch that. I torsdags var der en trappevasker, der havde brugt LIDT FOR MEGET SÆBE, og i et splitsekunds uopmærksomhed gled jeg i sæbeklatten og landede direkte på min popo, til både min og mit halebens store fortrydelse.

Jeg kan prise mig lykkelig for – dels at jeg havde fat i gelænderet – og dels, at sulet på bagdelen ikke kun beskytter mod hjertekarsygdomme og den slags fæle ting – det beskytter i bogstaveligste forstand også mod slag og fald. Heldigvis synes det kun at være en lille incident, der gør halen øm, men hvis du nogensinde er faldet på din bagdel, så ved du, hvor latterligt ondt selv et lille slag gør! Men det går heldigvis bedre for hver dag og jeg slap med skrækken. Heldigvis!