Den anden dag var jeg i Irma og da dagen skulle bruges kun i selskab med min flade, sofaen og mig selv, besluttede jeg mig selvfølgelig for at få noget længe tiltrængt tøsemad i form af laks med fennikel. 


At laks og fennikel er godt sammen, hersker der vist ingen tvivl om. I Irma havde jeg fundet masser af godter – heriblandt også noget god bærnæse, som ved lejlighed bliver udnyttet til en god bøf!!!

(og ja – der er en sjat mælkepulver i, men nu jeg ikke er så sart som førhen, tillader jeg mig at skeje ud. Bare engang imellem).

Mellem varerne var også en pose risotto-ris (økologiske endda) fra den italiensk-inspirerede Il Fornaio-serie. – Jeg troede kun de lavede brød?! Men ok, så blev man så klog.
Et par øko-citroner kom også med i kurven og så stod jeg der og vidste ikke, om jeg skulle lave risotto eller om jeg skulle holde mig til den oprindelige plan…
Fra den lille købmand havde jeg nemlig skaffet mig den sidste flaske af den vin jeg kan tåle, før de lukker dørene den 18. marts. Istedet vil vi få en mere kæde-orienteret købmand, men jeg håber at kunne overtale ham til at tage et par flasker hjem ved lejlighed..

Da det endelig blev tid for min mave at være sulten igen, holdt jeg mig dog til min oprindelige plan:

Fennikelhovedet blev snittet i fine strimler og lagt til side.

Så huggede jeg nogle bananskalotteløg, choppede et hvidløg og tilsatte lidt salt og peber i gryden.
Desuden var jeg stødt på nogle grønne asparges, som simpelthen kaldte på retten (bl.a. derfor jeg var lidt i tvivl om jeg skulle lave risottoen.). De klare løg blev herefter tilsat en god sjat fløde, en sjat allergi-venlig hvidvin, asparges og fennikel. Sandt at sige, blev fennikel tilsat før asparges – nuvel, lad nu den tekniske detalje ligge…

Til retten havde jeg valgt en helt almindelig, frisk pasta, som den rige (mækefrie) “flødesovs” skulle klæbe sig op ad – men tror jeg lidt havde forregnet mig selv og glemt at putte nok væde ned til fløden *host* Så det var en temmelig kedelig pastaffære…

Men anyhow – resultatet er da meget godt, hvad?! 😉
Fennikelen var stadig godt sprød – men dog bidbar – og de halvsprøde asparges i hvidvinsdampe var et perfekt match til den citron- og peberbagte laksefætter.
Der er ikke så meget smæk på farverne – men nu er det også snart forår, og forår lugter pr. definition af pastelfarver…

Denne weekend kommer til at stå i den nemme mads tegn – imorgen bliver det nok en tapas eller avocado med rejer, da jeg skal tilbringe en god del af dagen med en veninde – og søndag venter svigerfars fødselsdag med smørrebrød udefra. Ikke lige dage man disker op med den helt store kulinariske kunst. Til gengæld kan det være at næste uge byder på nye køkkenstunts med Hottie Von Dottie på slap line!!!

Pin It