Er en butternutsquash altså…
Det ligner en mellemting mellem en Babapapa og en teletubbie…
Så den skulle jeg naturligvis have fat i, da den lå der og blinkede frækt til mig i Føtex’s grøntafdeling.
Den smager også skægt – lidt som en squash – men med et græskars umiskendelige fade smag… Crazy batshit, hvis du spørger mig. Og ergo helt fantastisk 😛
Det lille græskar blev delt i to/halshugget, skrællet og befriet for kerner og snask.
Jeg havde en pose stjerneanis, som jeg lige havde pushet mig til nede i den lokale Ghetto, til 10 sølle danske kroner (ok, den er tørret, så fedtskatten undværer vi heldigvis) – og dem tænkte jeg gik fænomenalt til et butternutsquash.
Samtidig havde jeg en appelsin liggende som var ved at blive for gammel. Og hey, squashen aka græskarret var orange, så det lå vel i kortene?
Så – på med appelsinsaft, lidt salt og peber og et drys timian (timian går bare generelt fantastisk til alle slags rodfrugter om vinteren…) – og så ind i ovngabet og hygge sig lidt under varmelampen…
Det kom der sådan et spøjst resultat ud af:
En enlig stjerneanis blev sat til at være dekoration – det gjorde den nu meget godt synes jeg.
Græskarret var fantastisk til en hakkebøf af bondegårds-kød og en enlig bagt kartoffel. Havde det været rigtig fancy, havde jeg lavet smør tilsat revet citronskal, da jeg tror det ville have klædt appelsin/stjerneanis-komboen ret godt, men hey – det laver jeg næste gang, ikk’å?
Det eneste minus: Min bedre halvdel var godt nok ikke vild med det orange stuff. Det var altså lidt for weird med den smagskombo til ham. Men ok, nu har han så prøvet det… Og det var da mere end jeg havde bedt om trods alt 😛
Ja, man skal dog have lidt mere væde på end det jeg havde (appelsinsaft). En sjat olie eller lign. ville nok ikke gøre skade. Men man kan så til gengæld gemme det overskydende græskar og bruge det som mos/dip eller andet, hvis man ikke får spist det hele 🙂
I like it! Kan levende forestille mig kombinationen af det lidt fade og stjerneanis. Mums 🙂