Forledt – og inspireret – af det dårlige vejr og en opskrift jeg havde set for nylig hos Lakrids-bossen hamselv’s Facebook-side, blev søndagen brugt til at fylde køkken (og resten af lejligheden) med en liflig duft af lakrids, kanel og citron, da jeg ved et tilfælde fandt en pakke gær i køleskabet.
Det er ellers sjældent jeg sætter mig ned og laver snegle, men det sker. Idag ville jeg dog prøve noget nyt, og så var det ideen med lakrids- og citron meldte sig, dels inspireret af lakridsmanden og dels af Klidmoster, der tidligere har lavet lakrids- og citronmarmorkage for nylig, som jeg var svært forelsket i.
Det blev også nogle enormt labre snegle… eller larver. Eller hvad vi skal kalde dem.
Jeg delte dejen op i to – således:
Ja, det var sgu helt kunst-agtigt det der… |
Den ene halvdel blev beklædt med revet marcipan- og kanelmasse og den anden med sød lakridssirup, lidt smør/margarine, et ordentligt strøg sukker, lidt lakridspulver og revet skal af citron. Jeg havde ikke fået købt noget farin, som ellers skal i sådan nogle kanelfætre, så jeg måtte freestyle lidt og huskede at ovennævnte moster Malou vistnok også tidligere har mumlet noget om marcipan i snegle… (Hvis jeg ellers husker ret). Om ikke andet, så blev blandingerne et stort hit – endda også hos kæresten, som har været mere eller mindre heldigt offer for mine lakridseksperimenter… 😛
Labre lakridssnegle… |
Søde marcipansnegle… |
Det færdige resultat blev helt bestemt værd at spise også – de var mægtig dejligt snaskede begge to!
Jeg garanterer jer – de er altså bedre end hos bageren! |
De sorte prikker er lakridspulver, der er puffet op under bagningen… |
Marcipan-sneglene var rigtig gode – omend de manglede altså lidt af den der specielle farin-aroma, der gør en snegl så fantastisk. Men de var ihvertfald RIGTIG godt snaskede…
Lakrids-sneglene var også helt specielle. Hvis jeg skal sige noget, så er det måske, at der skulle have været mere sukker på, thi jeg er en forfærdelig sucker for sukker (ja, så kan I tygge lidt på dén…). De var liiidt for salte til min smag, selvom jeg havde brugt den søde sirup. Bare en anelse. MEN – de var ganske forfriskende og det var for en gangs skyld rigtig rart at lave noget helt andet end det traditionelle fyld.
Den slags snegle vil helt sikkert være et megahit en varm sommerdag med en kold cider eller iste som tilbehør – og man kunne sagtens smage citronskallen jeg havde revet ovenpå det øvrige fyld.
Opskriften kommer her – der bliver ca. 25 – 30 snegle, afhængig af, hvordan du triller dejen:
Dej:
50g gær
200g smør/margarine smeltet sammen med 2 dl. vand/mælk
50g sukker
2 æg
600g mel (ca.)
Remonce, marcipan:
200g marcipan, revet
100g smør/margarine
2 tsk kanel (tror jeg nok, jeg talte ikke så nøje)
Remonce, lakrids:
3 spsk lakridssirup
3 drys lakridspulver
2 spsk sukker – jeg vil nok give den 4 eller 5 næste gang – afhænger af, hvor stor sukkergris du er!
Bland ingredienserne til dejen i nævnte rækkefølge – og ælt den godt.
Lad hvile i 30 minutter.
Rul dejen ud i en rektangulær form.
Påsmør ønsket remonce – du kan også bruge den traditionelle blanding.
Skær satanerne ud, stil dem på noget bagepapir og lad dem hæve i 20 minutter mens ovnen varmer til 200 grader (alm. ovn).
Sæt svinene ind på midterste hylde og bag dem 10-15 minutter, afhængig af størrelse.
Køles af på en rist.
ADVARSEL!
Disse kager er tunge sager – spis derfor ikke mere end højst 2 af dem på 1 gang… Og vær forberedt på, at du bliver straffet hårdt, hvis du drister dig til at spise flere. Nu er der gået to timer og jeg er stadig så sindssygt mæt at jeg lidt tror vi kommer til at spise aftensmad kl. 20:00…
Det her sneglecirkus sviner ad helvede til #Mitkongerigeforenopvaskemaskine! |
En sur citron og resterne af marcipanen… |
Nej, kønne er enderne aldrig… |
Man KUNNE også have tilsat rugbrød – I decided against it… snegle skal være bløde, ikke crunchy! |
Chokolade ville sikkert gøre sig godt – men SÅ godt smager det sgu heller ikke sammen med lakrids, vel?! |
Haha, næhhhhh *fløjter uskyldigt*
Det kunne aldrig falde mig ind!
😛
Haha, antyder du et eller andet? 😀
Havde helt glemt de tomatcookies… det må jeg lege med igen på et tidspunkt, for det var godt nok funky!
He he, det er altså også sjovt som hjernen tager nogle krøllede veje engang imellem… Der er sikkert også en handyman der finder på en eller anden vild ide og så virker det bare fænomenalt. Eller en forfatter der finder på sjove udtryk. Sådan har vi alle vores forskellige talenter og jeg tror vi alle har dem, man skal bare opdage dem… Det er så det, der kan være kunsten til gengæld :p
Det er derfor jeg aldrig bliver nogen gourmet kok, eller bare kok for den sags skyld. Jeg kunne aldrig drømme om at vove noget så freaky som at skifte kanelen i kanelsnegle ud med lakrids. Lakrids er noget man tygger, så tænderne gør ond, sender til veninderne i udlandet fordi lakrids er et meget dansk fænomen (?), men et krydderi? Det er meget meget moderne 😉
Tilgengæld så er kanel og marcipan et must til de kanelsnegle der altid bliver bagt når vi får gæster herhjemme. Jeg bager dem dog i muffinsforme og pensler dem med æg, det øger holdbarheden til i hvertfald 1 dag eller to efter bagning, hvis der er nogen tilbage 😉 Hvilket der egentlig sjælendt er, så det er noget af et postulat…
Jeps, det er en superfed kombi. Jeg kom også til at tænke på din citron-craving da jeg lavede dem, kan du tro 😉
Men altså – lidt mere sukker næste gang, ihvertfald hvis man er vild med kager og bagværk. Men ok, du lavede jo tomatcookies, så… De er sikkert mere end perfekte til dig. 😉
Uha, så sidder man her kl. 21 og får lyst til bagværk 😀
De ser gode ud, og jeg kan forestille mig, at lakridsen også er spændende at bruge i den sammenhæng.