Thursday, November 21, 2024

Grønt, Salat

Tricolore råkost

Jo mærkeligere grøntsag, desto mere vil jeg ha’ den.
I denne uge fik jeg fingre i nogle af de første skægge rodfrugter efteråret byder på og jo mærkeligere udseende, desto mere vil jeg have det. Det giver ikke rigtigt mening – jo mere unormal en ting er, desto mere mistanke vækker den som regel.

Fx – dating. Jeg tror ikke nogen har lyst til at date hverken Quasimodo eller Søren Krarup – skønt begge vist ikke var/er helt normale sidst jeg tjekkede.
Men så er der originalerne – og disse gulerødder er næsten Simon Spies værdige:

Simon Spies-gulerødderne fandt jeg i den lokale Netto, hvor de lå og hyggede sig med hokaido-græskarerne og rødbederne. Da jeg allerede har rødbeder i køleren og ikke skal lave nogen græskartærte lige foreløbig, endte valget med disse fætre, der straks kom på rivejernet, hvor de endte deres dage sammen med en omgang pasta i tomatflødesovs.

Den solrige lørdag bød også på en hyggelig tur ned til torvet, hvor æbleplantagerne var stærkt repræsenteret med mange af de gode, danske æbler, som man aldrig ser i butikkerne. Jeg er glad for, at der i Roskilde findes en tradition for torvedage hver lørdag, for det er som regel her man finder nogle virkelige skatte gemt blandt blomster, oste- og fiskebiler samt pelspushere(?!) og smykkehandlere.

Kæresten og jeg skulle have været nede og spise på Snekken ved Roskilde Havn, men lur mig om det ikke er efterårsferie – der var ihvertfald propfyldt, så vi måtte rykke vores reservation til næste uge. Der HAVDE vi ellers været et smut i Irma og var kommet hjem. Ærgerligt.

Til slut byder vi som noget ekstraordinært på lidt underholdning – se med og lur mig om du ikke kan få en griner af denne lille skææætsj

<iframe width=”560″ height=”315″ src=”http://www.youtube.com/embed/kAG39jKi0lI” frameborder=”0″ allowfullscreen></iframe>

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.