Nu er det jo efterår og jeg har ko i fryseren. Så det kolde vejr indbyder til de lækreste simreretter, noget som Piskehjulet også kan se ideen i her i oktober…

Bøf stroganoff er en klaaarrsikar og scoremad på den store klinge (vejen til en madbloggers hjerte går gennem maven – så ved du dét!), så her var jeg en kylling og lavede den præcis som fru Jensen syntes den skulle laves – ikke noget med lakrids her om jeg må be’!

Først tager du en pakke okseinderlår på et halvt kilo-ish og skærer det i skiver sammen med 2 større løg, 500 gram champignong og så åbner du en dåse tomatkoncentrat. Jeg havde desværre ikke andet end det billige møg, men nuvel, det skulle ikke stoppe mig, så jeg fik choppet og skåret – følte mig som en hel samurai:

Hvis bare man kunne købe inderlår i denne kvalitet alle steder… eller, nårh nej, så ville det jo ikke være noget særligt…

Det 35 cm lange mordvåben fra Zwilling!

Mit “mordvåben” bringes kun ud for at lege ved ganske særlige lejligheder, dels fordi jeg er scared shitless ved tanken om at skære mig – og dels fordi jeg er pisseklodset, hvilket er en sindssyg dårlig kombi.
Jeps, man har lidt af et forklaringsproblem på skadestuen, når de spørger, hvorfor ens fod er tilsølet i blod, ikke? Af en eller anden grund virker “Jamen, jeg stod bare og legede” ikke helt, tror jeg…

Kødet var så fint så fint mørt. Og magert. Det var ren mums filibabs!

Nå, de bliver brunet hver for sig (jeg var flink og brugte SMØR til opgaven) og puttet ned i gryden alle sammen.

Herned puttes så den formastelige (billige!) tomatpasta – og 1-2 tsk paprika. Min paprika er åbenbart stærke sager, så de 1½ teske jeg tilsatte, var MERE END RIGELIGT.
Desuden tilsættes en halv liter vand, en eller to buillonterninger, salt, peber… og det er det.

Så simrer kødet i 1½ times tid – eller indtil det er meget mørt!
Og det var det.
Mørt altså.
Som jeg ved ikke hvad.

Imens havde jeg klartgjort nogle søde kartofler og almindelige kartofler i en gryde til kartoffelmos. Søde kartofler er en sjov grøntsag – og farven er helt fantastisk:

Kartoffeldyr med snude!

Ned i gryden til de andre blegansigter…

Det hele blev kogt til jeg kunne lave mos af dem:

Jeg brugte en sjat sojafløde til mosen. Det virker hver gang!

Jeg havde købt noget kørvel som grønt indslag, når nu retten var så … simremads- og ikke-grøntsagsindbydende-ish og jeg opdagede til min glæde at kørvel er en fantastisk krydderurt. Virkelig lækker og sådan lidt anis-agtig i smagen. Perfekt til kartofler og oksekød.

Der var fand’me ikke et øje tørt, lover jeg jer..

Næste gang jeg ser roastbeef på tilbud, så ved jeg, hvad jeg skal lave…
Bøf Stroganøff er mindst hundrede gange bedre end den kiksede 80’er-spise roastbeef, der kun overlevede, fordi den smagte nogenlunde med remoulade og ristede løg på. Jep – det var før Claus Meyer kom farende gennem Vadehavet med en dusk strandurt i den ene hånd og en musling i den anden, højt råbende: “Giv mig fem minutter og et hakkebrædt og jeg skal vinde et verdensmesterskab for jer!!!”

For skidtet er ihvertfald ikke til at koge til perfektion. Kun 1 gang i mit lange liv er det lykkedes mig at lave en perfekt roastbeef. Jeg GIDER det simpelthen ikke mere! Jeg erklærer krig mod roastbeef, men kærlighedskamp mod stroganoff.

Eller, som vores gæst sagde: Det er guffe-guf!