Jeg har tjallet en bøf… eller måske en øf.
Nårh… nej, måske var det en lyserød elefant med prikker og 3 snabler.
Jeg ved det ikke – den gik bare forbi mig og slog en stor sk… hvorefter den vendte rundt på en tallerken (egentlig – der skal da en RET stor tallerken til at huse sådan et elefant-dyr?) – nå, men den vendte rundt… nej nej nej, den var faktisk på en stor karrusel med giraffer og Bent Bendtsen. Han så lidt grøn ud i hovedet – eller også var det mig. Det gik så hurtigt! Jeg ved det ikke…
*Hottie Von Dottie tager en lufter og får sit normale mærkelige jeg tilbage*
Hovsa…
Jeg troede lige jeg havde røget noget, der ikke var helt legalt.
Hvad der til gengæld er legalt er de her svampe… gule og faste og helt vidunderlige på en pande med salt og peber og intet andet – HELLER IKKE LAKRIDS! (Hører du, Johan?!)
Bøf, svampestuvning, rødbedesalat… |
Sådan nogle svamplinger er nogle sjove nogen… Konsistensen først og fremmest. Det er jo bare… lidt som en fast skumfidus, der smager af ingenting?
Men også meget anvendelig til fyld!
Når man altså ikke spiser dem for deres egen skyld. Og de er helt fantastiske:
Åh, Kantarella, hvorfor kan man kun få dig 1 gang om året!
Du er den skønneste lille frækkert, gul og graciøs, let og bastant på samme tid.
Og så er du bare så fantastisk smurt ind i fløde, krydderi og dig selv!