Kan man have tømmermænd i benene?
Synes det er lidt pinligt, at jeg er så gammel og affældig, at 7-8 timers stående underholdningsjob kan få mine ben til at flippe ud. Føler mig som en, der er dobbelt så gammel – og jeg er altså…. Nej, I får sgu ikke at vide, hvor gammel jeg er, det er simpelthen for pinligt at have så ondt i stængerne i min alder. Men det har jeg.
Ondt i stængerne altså. (Nej, der skulle ikke grines dér…)

Nuvel  – hver ting til sin tid. I går postede jeg en masse stemningsbilleder fra en sprød lakridsdag på Amager.
Jeg fik derfor aldrig vist alt det sprøde mad vi fik serveret af kokken Gorm Wisweh – en semidried-med-italienske-aner-jeg-laver-pizza-kok, som vistnok er lige så sprød som al lakridsmaden i sine kredse.
Gorm var dygtig med lakridssprøjten. Ikke kun var der en svampet brownie kageting med lakrids-mascarpone-creme og brombær – der var også masser af lakridsmad:

Gorm i køkkenet – med frokost ongoing og lakridslove i baggrunden… *G*

Forrest ligger noget svin, der havde braiseret hele natten med lakrids og urter. Det var synd at jeg først fik fingre i det, da det var kølet af (har I været ved vandet i disse dage? Det blæser. KOLDT!).
Men smagen var fortræffelig og det var mere end mørt. Det var lidt a la pulled-pork-out-of-my-mind. Kunne skæres med øjenbrynene – eller det engangsbestik vi fik udleveret.
Bag grisen ligger en portion fennikel-salat med lakridssirup og eddike/balsamico af en art. Smagte super-duper-dejligt. Fennikel jo i forvejen lidt lakridsagtig, og garneret med aspargeshjerterne og lakridssiruppen blev det fantastisk til tomatsalaten med (rester af) bøffelmozerallaost. Jeg gik klogeligt uden om osten, men det var en simpel og lækker ting til at give syre-knappen et drej til resten af den sødligt-krydrede mad.

Aftensmaden var i samme tema – fennikelsalaten og svinet gik igen (i en anden udgave dog), og derudover havde de lavet kylling med lakridscoating og stegte kartofler.

Uden mad og drikke… En blogger i fuld lakridshopla i de 10 minutter solen faktisk nedlod sig til at deltage i arrangementet…

Et nyt isfirma, Pappenilla der åbner butik på Strøget meget snart-ish, var inviteret med sammen med deres yoghurt-lakridsis. Jeg fik ikke ret meget af sådan en sag pga. mælkeallergien, men den lille-bittie smagsprøve jeg fik nasset mig til, var både blød, saftig (?!) og ekstremt velsmagende. -Og krævede en tår vand til at få de sorte tænder til at forsvinde bagefter… Det er et isfirma lige efter min smag – der primært kommer til at sælge sorbetis. Det er jo ren awesomeness i isform. Jeg vil helt sikkert kigge efter butikken, næste gang jeg er på Strøget. Ikke at det sker så tit, men helt klart noget jeg skal holde øje med!
Endvidere var det nogle fantastisk flinke mennesker med passion for god is:

Pappenilla i Bülow-klæder…

Kokken Pappe – han har lært mange mange fede tricks i bl.a. Japan! (Det sagde han ihvertfald…)

Nilla – kagekone, ismaskine-master og dejlig quinde med passion for god is!

Til at toppe det hele, var Mr. Mox forbi etablissamentet med korttricks og en – hold nu fast – poppedreng. En meget meget MEGET sød poppedreng i Brøndbyfarver, der godt nok var lidt sløv, men meget velopdragen. Totalt-fremmed-mig kunne da uden problemer klø den på maven og snakke til den, uden at den fik spasmer ved øjet…

Birdie nam-nam!

Faktisk var fuglen næsten det bedste hele den dag. Jeg elsker papegøjer. Hvem gør IKKE? Den var selvfølgelig en del af trylleriet (noget med et kortspil?!), og det var faktisk første gang jeg havde sådan et dyr siddende på armen. I’m in loooove. Mig ha! Når jeg engang får en meget, meget stor lejlighed……
(Hell, man behøver jo ikke have den i 50 år, selvom der godt nok ikke er meget mad på sådan et fuglekræ.)
I vores lejlighedskvarter boede der engang nogen med en papegøje, som vist var et par og tyve år. Den kunne ihvertfald sige som en gammel KTAS-telefon, og det havde vi fornøjelsen af at lytte til om sommeren, når vinduerne var åbne. Det var sgu meget hyggeligt. Svigermor var fuldstændig paf første gang hun fandt ud af, det var en papegøje, der sagde sådan, og ikke hendes mobiltelefon…

Nå, fra papegøjer tilbage til lakrids. Jeg tror vi slutter den fantastiske dag af med et familieportræt:

Alle dem vi kender – og en lille ny i midten – lakrids B. Det var selvfølgelig ad libitum på huset. (Oh yeah, jeg kan love jer at jeg kunne mærke effekten af chili-lakridsen idag…. )

Fik du ikke nok? Og er du syg med lakrids som jeg?
Så husk at tjekke mit nye menupunkt “Lakrids” ud øverst på bloggen. Det bliver vildt. Og her kan du også få opskrifterne på de freaking fabolous lakridsmarengs og ferskensmoothies jeg serverede og som nærmest blev flået af fadet. Siden er pt under konstruktion, men regner med at få noget fra hånden søndag (imorgen), så jeg forhåbentlig kan uploade en masse guf og lakridssjov til alle os tosser, der er vilde med lakrids.

Vi ses!