Vrriiiinsk!

*Facepalm*
DOH!
Forkert dyr!
Prøver igen….

OINK OINK!!!!

Godt – så er vi der.
Velkommen til en groovy lakridsmiddag:

Jeg fortsatte fredagens lakridstema fra Bülows fest og kreerede en lakridsmiddag helt efter bogen lørdag aften. Nogen skulle tro, at jeg efter en hel dag fuld af lakrids ville være noget … mættet af smagen, men min kreative kok synes at være vækket fra sin slummer. Ved ikke helt, hvad jeg gjorde. Måske faldt der lidt lakridspulver ned i hans næse, så han nøs og vågnede af sin dvale?
Ihvertfald kom jeg en blanding af (salt) lakridssirup, hvidløg, oregano, paprika, ketchup og peber på en svinemørbrad – og det skulle vise sig at være en fænomenal blanding:

OINK! 1 stk rå dyremørbrad.

Svinet er fedtet godt ind…

Forinden havde kæresten og jeg spenderet 3 timer i køkkenet – ikke med at lave mad – men med at gøre rent efter mange timers madlavning. Vi skurede og skrubbede og pudsede og jeg tror faktisk ikke mit køkken har været så rent siden jeg flyttede ind for 5 år siden. Walla mugaffa – jeg sværger seriøst : Min næste bolig SKAL være udstyret med emhætte og opvaskemaskine. Det sparer dig for ca. 1 kg køkkenfedt på skabene. No kidding.

Da vi endelig kunne gå til bords, havde jeg pivstjålet Gorm Wiswehs ide med tomatsalat til svin – så der blev linet op – og jeg prøvede for sjov at genbruge lidt salt lakridssirup ovenpå tomaterne sammen med et skvæt æbleeddike og et drys basilikum. Det lyder utroligt, men siruppen endte med at give den lifligste smag til tomaterne – faktisk noget henad balsamico (som jeg har haft et lidt anstrengt forhold til de sidste mange år fordi jeg ikke kan tåle skidtet). Hvem skulle have troet det – lakridssirup der bliver til balsamico godt hjulpet på vej af æbleeddike? Men det gjorde det altså…

Tomater, æbleeddike, salt lakridssirup, basilikum, olivenolie og et skvæt æbleeddike = heaven in your mouth!

Om fredagen havde jeg fået 2 lakridsøl (stout) med hjem, som naturligvis skulle runde middagen af. Jeg havde smagt en meget lille tår om fredagen og det var så sandelig noget smagsløgene kunne lide. Akkompagneret til middagen supplerede de fint tomatens syre, stegens salte sødme og kartoflernes sprødhed. For sådan en lakridsøl smager faktisk nærmest som en hvidtøl. Og jeg er SYG med hvidtøl – eller nisseøl, som jeg kalder KB’eren. Der var en lille kant af noget hårdt i smagen – som netop var lakridsens indtog. Og ellers var jeg solgt, selvom jeg normalt ikke til stout’er, men Oh. My. God.
Jeg er solgt.
Jeg overgiver mig med det hvide flag viftende.
Lakrids stout fra Svaneke Bryghus – gimme more!!!!!!

Hvis du ikke er træt af lakrids endnu – så hæng på til næste indlæg, hvor jeg går amok i lakrids igen – denne gang i det søde køkken. Det bliver GÅÅÅÅT. Promiz!