Thursday, October 10, 2024

Lakrids

Lakridslancering af Lakrids B hos Johan Bülow – bring it on!

Pyha… Sidder her med ømme fusser og trætte øjne.
Men jeg MÅTTE altså bare lige dele min begejstring over at have været til lakridsarrangementet hos Bülow.

Det var SÅ fantastisk, jeg ved slet ikke, hvor jeg skal starte.
Så jeg må jo nok hellere starte med starten – at jeg ikke kunne finde det verdamte sted fra starten af, fordi
1: Jeg har aldrig været ude på Amager Strand og kender det derfor ikke.
2: Min co-driver/hjælper/assistent anede heller ikke hvor det var fordi-
3: Jeg havde selvfølgelig glemt den tilsendte rutebeskrivelse derhjemme. Den lå nydeligt sammenfoldet på kommoden… *svømmeklap til Hottie Von Dottie*

Nå, jeg kom endelig det rigtige sted hen (og fik også lige set hele Amager Strand, inkl. Promenaden i tilgift), og fik i tilgift overstået de 30 minutters motion man skal have om dagen. Hos Lakrids-borgen var der rå mængder af lakridslove og gode vibes i luften:

Ja tak – jeg tager gerne 1 stk’s MINI med lakrids på siden!
Høvding  Bülow t.h. er igang med et avanceret pindespil… Hvad det gik ud på, fik jeg aldrig helt fat i – udover at det vist er noget mænd kan bruge majet majet lang tid på og kræver præcis kasteteknik *fnis*

Indenfor havde nogen rare mennesker gaflet halvdelen af barens space til mig, så jeg kunne gå amok i lakridslove og lakridsmad. Jeg var glad for – efter en sådan riimelig lang tur ind til byen fra Roskilde – at lakridsmarengs er en ganske let og luftig bagage at have med. Ellers tror jeg nok mine arme var blevet lidt for lange lidt for hurtigt. Men folk tog glad og gerne imod de helt absurde lakridspåhit jeg i dagens anledning havde fundet på – bl.a. var lakridsmarengs’ne noget af det, der forsvandt allerførst:

2 glade tøser – hvem tror du er hvem? 😉
Ja… det var en anelse messy vil jeg godt indrømme…. But such was the setup.
Vandmelonsalat med lakridspulver og ferskensmoothie med lakridssirup, vanille og mælk (altså RIGTIG mælk, sojaversionen gik jeg udenom i dagens anledning…)
Lakridssmoothie med fersken – ja, det lyder helt barokt, men det smagte fandme godt! (med de små sip jeg snød mig til , trods at jeg bevægede mig indenfor den mælkeallergiske farezone…)

Til at lave de skønne smoothies, havde jeg fået hjælp af det mest cool køkkengadget jeg EVER har set. En blender er nemlig ikke BARE en blender. Det er vist ganske almindelig kendt. Og før du siger “Ja ja, det var sikkert bare en KitchenAid, ikke!” så lad mig fortælle dig, at nooooo way José!
Selv KitchenAid skal bare gå hen og lægge sig ved siden af denne her blender. Johan B fortalte, at den omdannede en uåbnet øldåse til en et offer for metalkirurgi på under et minut… Har I nogen sinde set de der videoer, hvor de blender iPads, iPhones eller andre sindssygt dyre gadgets – bare fordi de kan?
Oh yes. This is the blender. How sick is that?

Dét kræver et minuts stilhed i pure respekt.
1,2,3,4,5,6 –
…Nå, ok nevermind. Sådan en net, lille sag koster den bette sum af 12.000 danske hyl. Ja, du læste rigtigt. Hvad vil du helst have – en hest eller en blender? Jeg ved godt, hvad JEG ville vælge her. For er I klar over, hvor lang tid man bruger på at muge ud efter sådan et dyr??? )

Så. Her er den – det ultimative køkkengadget, udstyret med 2 vaskeægte vrinsk-kræfter, og som trækker 10 Ampere, når den kører – kongen over alle blendere:
….Fuck, nu kan jeg ikke huske navnet. Men stor – DET var den! (selvom den blev lille i GodmorgenTV):

10 kg monsterhyl med en motor, der ville gøre en Suzuki Splash misundelig. I’m in lååååveee!!!

Det var en VIRKELIG fed dag – og det var helt fantastisk at snakke med både Bülow-fans samt detailhandlere. Jeg elsker at komme ud og møde nye mennesker, snakke med andre entusiaster og få en på opleveren når det gælder mad. For lakridsmad var der naturligvis også… Stay tuned! I’ll be back!

G’nat 😉

6 thoughts on “Lakridslancering af Lakrids B hos Johan Bülow – bring it on!

  1. Jøses man ser ud til at have hygget sig.
    Der skulle man vist have været med.
    Og ad gadgets, har du hørt om GPS? :-p

  2. Hej Klidmoster. Jeps, c'est moi til venstre – godt gættet 😉
    Og nej, sådan en sag MÅ man da bare have, ikke? Måske kan man søge sponsorater eller legater eller noget til den????! *LOL* (For satan… 12.000 kr for en BLENDER! Manden er jo ikke rigtig klog – men nevermind, I'm in lååve. Man er vel ikke gadget-nørd for ingenting…) *fnis*

  3. Er det dig til venstre? Det ser ud til at ha' været en rigtig fed dag. Sådan en blender kan jeg ikke leve uden 🙂

  4. Ja, Maj, det er helt sikkert ikke første gang jeg siger ja tak hvis jeg bliver inviteret, det lover jeg dig! Bare vent, hæng på – jeg har allerede lavet mere nyt, så om et par dage kommer der igen noget nyt og syret med lakrids 😉

  5. Øj hvor ser det bare mega spændende ud, og jeg elsker lakrids – elsker er ikke et stærkt nok ord, jeg er fanatisk med lakrids og Johan Bülow er min lakrids helt, det smager jo himmelsk!!!

    – Maj 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.