Lørdag den 29. marts blev 20 flyttekasser, 2 kommoder, en lænestol, en cykel og ét styks diva læsset ind i en flyttebil og fragtet over til den anden side af Danmark.

Kl. 11.30 landede jeg i det nordlige Århus i strålende solskin og blev budt velkommen med åbne arme af kæresten, der så lettere paf ud ved synet af de 20 flyttekasser, der pludselig fyldte en fjerdedel af stuen. 

Bagefter hamrede vi begge to “Blind panic – press here” knappen i bund og rendte rundt i cirkler, mens vi skreg højt. 

Efterhånden faldt vi dog så meget til ro, at vi var i stand til at stoppe op, kigge på hinanden og alligevel synes det hele var lidt fjollet, fordi vi dybest set blot er to mennesker, der er pisseglade for hinanden.

Da dét faktum lissom var faldet på plads, gik vi ned og købte ind til et megasvin af en burger.

Jeg siger det bare – der er intet som bacon, ost og cola, der kan slå systemet ned, når det ter sig åndssvagt. – Gratis tip hermed givet videre!

I dagene der er gået siden, har vi fundet ud af, at en IKEA bugsérvogn er et glimrende transportmiddel til store, lange plader og tunge ting – også selvom den skal køre et par km i en skæv vinkel på en skæv cykelsti, så ens rygmuskler får en tur i vridemaskinen og kan gøre ondt hele dagen efter.

Vi har også opdaget, hvor meget der egentlig kan presses ind i et lille skur på 5 kvm. For ikke at tale om, hvor meget tid oprydning og udpakning faktisk tager. Især når den ene part ligger brak med Roskilde-syge. Vi har overlevet 3. tur i IKEA og har ikke revet hovederne af hinanden endnu, trods forsøg på det modsatte.

Så blev soveværelset endelig færdigt – det holdt også hårdt. Jeg har vist en forkærlighed for tøj og den slags halløj… *host*

Det har været en uge, hvor panik-knappen har været brugt mere end én gang. Det har også været en uge, hvor jeg har smagt marcaroons for første gang ever, nydt mit første festmåltid fra Salling Super (for ikke-jyder svarer det til Mad & Vin på speed) – og erfaret, hvilken appeal der ligger i at kunne uddele solide tæsk til dem der måtte ønske det – endda uden at bruge særlig mange kræfter:

Det har været – mildt sagt – en lettere sindssyg uge.
Men også en helt fantastisk romantisk, dejlig, svimlende og skøn uge. Det har været en indflytning på den måde de skal være: Lettere fortumlet, ufattelig kærlig og os-to-mod-resten-af-verden agtig. På den måde jeg altid har forestillet mig det.

Det er faktisk lidt som at holde hvedebrødsdage… <3