For en kort bemærkning var hr. HomeMade og jeg en kort tur til Smilets By i maj måned.
Ikke kun for at besøge de sædvanlige “vandhuller” (eller garnhuller om man vil!) – vi havde også en stående invititation til venindens kolonihave, der som sædvanlig ikke skuffede. Min indre mormor har en større fest, hver gang jeg er på besøg derovre, eftersom det er idyl og vingeflag…

Som sædvanlig diskede de op med lækkerier – af den store slags.

Vi var 4 mennesker og konsumerede en halv landkylling.
Med en halv landkylling mener jeg selvfølgelig de hjemmelavede kyllinger fra landet, som snildt kan veje op til 3 kilo. En halv kylling til 4 mennesker var derfor rigeligt og med den nys plukkede salat (fra haven naturligvis) og den velvoksne kartoffelmos, var der hverken et øje tørt eller en sprød. Eller, det passer ikke helt, for kyllingen var på grillen, og var P-E-R-F-E-K-T :

…I kan sikkert se forskellen på et supermarkedslår og et landkyllingelår her.
Jeg er selv flasket op på landkylling, så I kan nok godt forestille jer min reaktion, da jeg i det herrens år 2003 flyttede hjemmefra og fik øje på en almindelig 1400 grams kylling i køledisken…. Det var jo rent kuvøseguf 😉

Restaurant Seafood i Marselisborg Havn

Skønt besøget ikke varede meget mere end et døgns tid, havde vi bestilt et værelse på Marselisborg Hotel, med udsigt ud over vandet og Molsfærgen i baggrunden. Jeg nåede næsten ikke at tage billeder, men det var lækkert — og morgenmaden var nærmest tilbage på pre-corona niveau, hvis ikke det havde været for plastikhandsker, håndsprit og mundbindene.

Vejret viste sig at bide fra sig, men ikke desto mindre lykkedes det os derfor at få et godt bord på Restaurant Seafood i det grå vejr. En skøn, hyggelig og særdeles i orden bistro-ish fiskerestaurant:

Hr. HomeMade og jeg blev hurtigt enige om at bestille hver vores stjerneskud, som ankom imponerende hurtigt, med sovs til mig ved siden af (mælkeallergi and all that jazz) og den friskeste, lækre fisk på toppen. I stedet for de grovfiskede arter som torsk og rødspætte, brugte restauranten nyfanget kulmule – hvilket bestemt ikke gjorde den værre. Tværtimod! Der var MASSER af mad for de 200ish penge man betalte for tallerkenen:

Vi var begge gedigent mætte efter den omgang, så vi sluttede af med en enkelt kugle is udenfor i det dertilhørende ismejeri. Den sorbet’ske oplevelse var dog så ringe, at den ikke er værd at skrive hjem om… Gemalen var ganske godt tilfreds med sine 2 kugler, og således må vi lade den stå uafgjort i det samlede regnestykke. Win some loose some, eh?

For at bruge det sidste stykke tid før snuden gik hjemad, introducerede jeg Hr. HomeMade for Dyrehaven i Århus… Det var han naturligvis ikke alt for ked af. (Jeg skal ikke kunne sige, hvad hjorten tænkte… Den så ærlig talt pænt ligeglad ud med at blive klappet.)

Således mætte på både oplevelser og mad, vendte Sjællands-karavanen mod Djævleøen, hvor udpakningen af alle de gode sager blev eksekveret og next level Genius-rabat i hotel-appen achieved. Katjing! Gratis morgenmad 4evah bitches!

Kan I se, hvad jeg kan se?
(Nej, ikke mine ben for helvede – det ANDET der ligger på bordet!)

I Århus fik vi nemlig en på panden… Og en helt særlig en af slagsen. Det var nemlig af det krukkede franske jern med håndtag – i daglig tale en jernpande, på gadget-klingon’sk en “De Buyer” pande. (Udtales “Di Bujé” – gerne tilsat en krukket, fransk kokkehue kækt på sned og et uimponeret hævet øjenbryn).

Denne lille pande skal vi komme tilbage til i et senere køkkentillæg – øh, jeg mener blogindlæg!