Nu skal vi prøve noget – et forsøg om man vil.

Det hedder “hvor langt ud kan du få din telefon, når dine arme er for korte-selfie?”

Det lykkedes mig vistnok få en smule vinkel på skærmen, da jeg fangede mig selv i det næste UFO-projekt, i den maksimalt mulige vidvinkel. Jeg siger lige angående oktober og fremtidige sweatre: Understreg timeglasfiguren ved at gøre sweateren 10-15 cm. kortere end hvad opskriften siger.

Når det er sagt, så synes jeg helt klart jeg tænker sweatere skal være korte og lange, afhængig af designet. Men Sorbetbluse fra Mille Fryd er svært smuk, når den skæres kort i stedet for den lange sweater som opskriften anbefaler.

Se bare her:

Sorbetblusen er helt klart den dyreste sweater jeg har lavet indtil videre. Man strikker med 2 garnnøgler ad gangen, og samtidig havde jeg valgt et utrolig smukt garn med 40% silke til de 60% mohair. Og sådan et bette garn-nøgle koster – enkeltvis – 100 bobs per nøgle fra Onion Garn. 

Jeg brugte 6-8 nøgler sådan overall. You do the math. Fortæl mig lige, hvad der skete, da jeg fik en hjerneblødning og skulle bruge det dyreste mohairgarn på markedet (pris-per-meter-wise) og ikke kunne “nøjes” med det halvdyre… Men som vi skal se, har jeg lidt en svaghed for alt, der får den indre glimmergås op i gear…

For i oktober blev jeg også færdig med “Juleblusen” aka en rød sweater jeg begyndte på sidste jul (bedre sent end aldrig, eh?!)

Og my, kom den belejligt efter et 2020, som næsten slog mig ud af kurs.

Endnu en Sorbetbluse hits the dust. #LetThePicsTalk

Da jeg skulle have kat for nogle år siden sagde jeg “Ej, jeg skal IHVERTFALD IKKE HAVE EN GRÅ KAT! Grå katte er simpelthen så KEDELIGE”.

Hvad fik jeg?

En grå kat.

Og det endte jo sådan egentlig meget godt… Wouldn’t you agree?

Så… Det var lidt som at strikke min gamle kat, da jeg gik igang med Hr. HomeMades sweater. In a way. Eller, vent. That came out wrong. Ok, bare glem det, vi må vist hellere bevæge os videre til det, som indlægget EGENTLIG drejer sig om, og efterlade den neurotiske kat fra Århus i sofaen. Jeg har hørt han befinder sig hos en sød, ældre dame i dag. Han kunne ikke være mere lykkelig, tror jeg…

Til den grå sag brugte jeg opskriften på Northland Sweater fra Petiteknit som base, og ændrede lidt på kanterne undervejs. Jeg udvidede også lidt i omkredsen og længden, da en viking fylder mere i landskabet. I stedet for enkeltrib lavede jeg dobbelt-rib og det blev den slet ikke dårligere af!
I bedste konsum-orientering var de fleste forespørgsler, om han havde fået ny sweater, hvilket mærke, og hvor den kunne købes. Som strikker er det vel nærmest det største kompliment af dem alle?! 😉

Hvad mærket angår… Well, den del kom der også styr på i november:

Mærket fik jeg produceret hos Dodofy – her kan man selv designe og bestille 75 stk. for hvad der svarer til en god bøf i Føtex 😉

Og så kan Isagers Tweed i farven “Winter Grey” og en råhvid mohair fra Gepardgarn altså noget helt særligt. Den er lækker, blød og vamset. Og helt igennem top-varm.

Hr. HomeMade gik rundt i flere dage efter og sagde “Ihhh, jeg er simpelthen så glad for min nye sweater!” – det var ligesom at se et barn få sit allerstørste ønske opfyldt.

Joh, julen kom tidligt i år – og lige i tide til #NaKniSweMo, National Knit A Sweater Month.

Selve det pelsede dyr blev færdiggjort på blot 3 uger. Mit hurtigste projekt til dato, men det hjælper jo nok, at der står en i den anden ende og hepper på en.

Opfordring hermed givet videre 😉

Og jeg kom til at skræppe som en eksalteret flamingo, der fornemmer mad i nærheden. Nøj, et lille vidunder jeg blev begavet med. Den dejligste dims til mit strikke-gadgetglade hjerte, nemlig et krydsnøgleapparat i træ, der kan stå selv uden at skulle spændes fast. Det har jeg manglet, fordi samtlige borde i husstanden er fra IKEA – og IKEA laver ikke møbler, hvor strikke-dimser kan spændes fast. Ihvertfald ikke dem vi har i husstanden *facepalm*

Alt i alt betyder ovenstående ensemble, at jeg bare kan stille kaloriusserne op, uden at skulle bruge andet end en plan overflade. Fandme SMART!!!

Samme dag som jeg afsluttede Hr. HomeMade’s mohair-drøm gik jeg i gang med det næste projekt – nemlig en gløggfarvet Novice-sweater til undertegnede. Perfekt timing til måneden og perfekt farve. Rødvin/gløgg er helt ideelt til mig, fordi intensiteten i den mættede bordeaux-farve matcher den stærke kontrast mellem mørkebrune øjne, lys hud og mørkblondt hår. (Ny viden fra min farve-sæson der kalder sig “Dark Autumn”).

Også denne model er strikket med Isager mohair og denne gang Alpaca 1 i farve 36:

Vi slutter med rosinen i pølseenden – nemlig endnu et bestillingsarbejde – denne gang i den lette ende – til Piskeriset på Eventyr. Selvfølgelig komplet med både mærkat og plads til fingrene, så hun stadig kan bruge klør fem til at røre i gryderne 😉 Det er strikket i reste-garn fra min turkise Caramel-sweater og det er rart at man får brugt alle resterne. Så, skal du strikke noget godt, hurtigt og nemt til andre, er huer eller vanter et perfekt projekt til rester. Se bare!

Til gengæld får jeg nok ikke gjort flere projekter færdige i år.

Men sikke et år!

Mange projekter er kommet af pindene, og mens vi venter på både vacciner, det orange græskars afgang fra Det Hvide Hus and a new hope (dét var en Star Wars reference, hvis nogen ellers var kvikke nok til at fange den…), kan I lige få lov til at nyde december måneds udsmykning af julestads og juleglitter.

Min indre glimmergås har ihvertfald haft en fest!

Både grenen i loftet med bling-bling samt lyskædefesten kommer til at blive hængende – forestil jer en sen sommeraften med lys og glimtende glaspynt på en mørkeblå aftenhimmel… That’s fairy magic for alle pengene lige der!

***

Jeg ønsker alle dem, der kom forbi og joinede læserskaren her på bloggen en corona-sikker jul og godt nytår. Efter 2020 kan det vist kun blive bedre i 2021!

Tak fordi I læste med, jeg glæder mig til at dele flere gakkede indslag i det nye og kommende år.