Som nyflytter i Århus er det glædeligt at opdage, at ting, som man før har været fan af på Djævleøen, også eksisterer herovre. Dette gælder bl.a. grønttorvet på Ingerslevs Boulevard i det centrale Århus.
Da det var første gang jeg skulle besøge stedet, havde jeg udstyret mig selv med en god smartfon og et online kort, så jeg hurtigt kunne finde stedet. Det var nemmere end jeg troede og bød på en hel times underholdning (og tomme lommer bagefter).
Her følger en lille billedreportage af, hvad dagen gav af sunde (og mindre sunde) oplevelser. Der er næsten 20 billeder, så hæng på!
|
En bod solgte fx en masse lækre salatblade… dette er kålblade og spinat (til højre) |
|
Vilde ærteskud – gør sig glimragende i salater! |
|
Feldsalat en masse – man bliver sgu helt sulten… |
|
Det er syltetid! Og sylteagurker konkurrerer flittigt om pladsen… |
|
Urtepotterne sælges af en stor bod, hvor du kan få snart sagt ALLE typer krydderurter til enten forbrug eller videre udplantning. I like! Her en chiliplante, stor og flot! |
|
Alverdens oste i ostebilen. Jow jow, der var gang i den denne onsdag formiddag… |
|
Blomster er der utrolig mange af. Lige fra ærteblomster til asters og til chrysantemum. Og kommer du tæt ved lukketid får du dem endda til halv pris de fleste af dem! |
|
De skønneste beder! Nogle af dem blev til en fyrig salat med de flotte salatblandinger og brombær. Yum! |
|
Man kan sgu da ikke blive andet end glad i låget. Dette er bladbeder i farver. |
|
Det bugner af danske bær lige nu – køb køb køb! Og spis, spis, spis… |
|
Fedt at se, at også de økologiske gartnere er repræsenteret. |
|
Jeg kom forbi en blomsterbod og kom sgu til at tage mormor med hjem fra kolonihavehuset. Ærteblomster og lupiner i SKØN forening! |
|
Man kan næsten tage de her blomster på – lyserøde mammelukker og blå hørblomster. Skønne farver og smuk buket – til en sølle 20’er. |
|
Kommandocentralen blev også mormorficeret en lille smule… |
|
Fra den økologiske brødbod gaflede jeg en øko-snegl. Den var fa’me go! |
|
Og så nåede vi til høsten… 4 bakker hindbær blev puttet i gryden sammen med kornene af 1 vaniljestang, et ½ kg jordbær fra sommerens høst i fryseren- og 500g sukker til de ca. 1 kg bær. Husk at tilføje ekstra vanilje – og et lille drys lakridspulver! Ja, og så 1-2 tsk melatin, når det hele koger… |
|
Bring sukker og bær op og koge, så det bare lige ryger. Tilsæt melatin og så skulle den være der… |
|
Så fint på række de stå. Fem glas blev det til – og med jordbær, lakrids og vanilje til, er det en 100% ægte himmerigsmundfuld til alt fra nybagte boller, pandekager og roulade. Yum!
|