Er helt seriøst glad for mit første lille korset. En lille butik bag Strøget sælger alverdens smukke af slagsen, og de er virkelig flotte udenpå fx en skjorte. Jeg gloede dog lidt, da den (i øvrigt meget bestemte dame, der ejer biksen), gav mig et i størrelse 38 (!?). Jamen, det giver sig – så vær forberedt på, at den størrelse du normalt går med, ikke kan bruges som indikator. Og så giver de seriøst god service. Da jeg skulle købe mit, fik jeg strengt besked på at snøre det både op og i hele tre gange i butikken, så de var sikre på, at jeg kunne finde ud af det. Der er nemlig en helt speciel teknik og nu – 3 måneder senere – kan jeg stadig huske hvordan man gør, selvom det ikke liiiige er noget man bruger hver dag. (*host*) 

Jeg var inde og se “Love Never Dies” i Det Ny Teater – og det skulle I prøve. Det er en helt fantistisk forestilling. Teaterkælderen (restauranten) har også noget helt udmærket mad… Her var det et stort flot stykke koldrøget Østersø-laks med agurkekugler, olivenolie, dild og diverse blade. Når forretten ser sådan ud… Så gider jeg da nærmest ikke spise hovedretten. Så spiser jeg altså gerne 3 forretter i stedet!

Til teater hører dig sig lidt festligt udstyr til. En rød tophat med sort bånd. Og ditto smørrelse til mundtøjet. (Er det mig, eller er der bare noget skideskægt over at smøre rød maling på sig selv???) 

Nå, så kom hovedretten. Jeg var beæret med en omgang oksekød (mørbrad?!), garneret med kantareller, almindelige svampe og rodfrugter snasket ind i noget lækkert-smagende stegesky. Guffe-guf!)

Nytårsaften blev indtaget i selskab med Meyer’sk islæt: Kammuslinger, krabbemayo, rødbeder, gule gulerødder, maltdrys… og noget grønt tang. Jeg spurgte ikke, det var sikkert fra Vadehavet eller noget andet spøjst. Det er jo Meyer after all…

Hovedretten var vist noget porse-snasket sovs, rodfrugtmos, rødbeder, grønkål og tourneduser… Selvfølgelig stegt perfekt, eftersom jeg stod for at klargøre skidtet. Var ret imponeret over mig selv… selv i halvsnalret tilstand fik jeg skidtet til at passe sammen med tid, opvarmning og skal-det-være-medium-eller-rød-tilstand på bøffen. Schhåål!

Det var første gang i mit liv jeg pludselig fandt ud af at binde en butterfly fra bunden. Det er altså ikke lige sådan, skal jeg hilse at sige – og slet ikke i ikke-ædruelig tilstand! Det er ikke til at se, men ham gutten her, var så vejrmand på TV2. I skulle se alle de unge tøser kaste sig over ham. Det var næsten ulækkert. Jeg mener… come on! Han præsenterer jo bare vejret, han går vel på WC og bøvser efter maden ligesom alle os andre… (Det gør han så, as a matter of fact)… 

Se hvis det nu havde været Mads Mikkelsen eller Viggo Mortensen, så kunne jeg da i det mindste forstå dem. (Bortset fra at jeg ikke synes nogen af dem er spor lækre eller hotte. Ja. Jeg er kræsen. Sorry. I’m no fun.)

Var i det svenske for nylig – og fik en rødbede-saftevand. Fantastisk farve!

Vi slutter af med nummerpladen DHL-stafetten i august. Første gang – ever. 

Og 40 minutter er jo ikke ligefrem en stjerne-tid, men ikke desto mindre var jeg stolt over jeg overhovedet overlevede, og at mindst halvdelen af turen foregik i luntetrav… *G*