Idag har jeg været i Paradis.
Eller… næsten Paradis.
Adam manglede.
Men hvem har brug for Adam, når der er lakrids over det hele????
Det var vanvittigt spændende at se, hvor lille et areal vores alle sammens elskede lakrids faktisk bliver lavet på – på en af verdens mindste lakridsmaskiner. Se bare:
På sølle 300-ish kvadratmeter laver de lakrids til hele Danmark. Damn!
Jeg havde fået lov til at tage “Møgdyret” med ind – aka mit kæmpegigantiske fotoapparatus – og tage billeder. Så det gjorde jeg. Resten af dem vil kunne findes på HomeMadeHeavens Facebook fanside fra i aften engang…
Når massen bliver blandet, småkoger den i et stykke tid under relativ høj varme (hvor høj er en forretningshemmelighed), hvorefter den sprøjtes ud i blanderen, så der kan laves lakrids i stænger:
Det er ikke så nemt at se – men den brune klat er meget varm lakridsmasse på vej ud af en “kødhakker” og på vej ned for at blive lavet til stænger! |
Herefter bliver den sprøjtet ud i stænger, som kører afsted på et bånd en rum tid, mens de køler af – for sådan en lakrids er ganske lun, når den kommer på båndet. Det er ikke lakrids i metermål – det er lakrids i lange baner!
Før lakridsen skæres i små stykker, bliver den hakket i Madame Lakridsguilloutine og herefter vendt i lidt rismel, før eventuel viderebehandling – idag var det lakrids A, der var på produktionsbåndet, så vi skulle både lege med coating og jeg ved ikke hvad…
Det er lidt ligesom at være hos Sømods Bolsjer… Her får man også varme smagsprøver…
Jeg fik endvidere lov til at smage lakridser i en blank coating. De havde som et eksperiment ladet den køre hele natten og det var der kommet nogle helt vildt flotte blanke kugler ud af, der smagte mere end godt!
Små lakridsjuveler! |
Og se så – dette må være her alle lakridselskeres våde drømme starter:
Jeg vil quote Den Lille Havfrue i den gamle Disney-klassiker, da hun siger til Tumle-fisken – ved hendes hendes opdagelse af prinsens statue i sin hemmelige hule:
Har du nogensinde set noget så… vidunderligt???
Nej.
Det har jeg faktisk ikke…
Det var en spændende rejse gennem lakridsproduktionen og bagefter fik jeg en god snak med deres marketingansvarlige – Rie Vasehus. (Det er hende det lyshårede, søde væsen der altid står der, når du møder Lakrids-vennerne på messer ;-))
Til sidst fik jeg et par ting med hjem, der skal bruges til min kommende blog give-away… Eller “give-aways” – for der vil være flere, og en af dem vil have lakrids indblandet. Det er en “bedre-sent-end-aldrig-fejring” af bloggens 2-års fødselsdag den 21. februar. Men selve give-away’en er stadig i produktionsfasen, så I må væbne jer med tålmod lidt endnu.
I øjeblikket huserer der en Liebster-blogaward, som jeg er meget taknemmelig over at få – senest fra madpaverne.dk – og jeg siger frygteligt tak. Jeg vil dog henvise til mit indlæg her, hvor jeg skriver om den første Liebsteraward 😉 Men jeg er vældig vældig glad for at have modtaget endnu en af slagsen. Takk så mücket!
Oh my f'ing god..
Er små-misundelig hvis man kan sige det sårn 😉
De der blanke juvel-blingbling-lakridser er sgu da blærede – dem må de hellere se at få sat i fast produktion! Men en opfordring herfra til Bülow om at droppe frugt- og grønt indslagene i lakridsen, og variere selve råstoffets smag istedet.
Må hellere få luret de andre billeder på Fjæcebook senere 🙂
Hej Sjønne.
JA, de burde bare gå i krig og producere nogle flere bling-bling lakridser, de smagte nemlig sk… godt 😉
De ved også godt selv, at der har været en del coating her på det sidste, så hvem ved – måske kommer der en hel ny slags lakrids med tiden (uden coating)?
…PS: Det gør ikke noget du er misundelig. Jeg følte mig også pænt heldig 😛
… jeg skal lige høre… hvordan fik de dig ud af fabrikken igen? Jeg ville da forvente, at du lænkede dig til en maskine og nægtede at gå 😀
Spændende kugler! Som man siger… 😛
Piske: Jeps, det var også pænt svært at daffe ud af det lager/produktionslokale… Men jeg gjorde det! (Omend ikke helt frivilligt).
Vildt god bolg! HVordan kommer man på besøg??
Hej Matthias
Tak for det 🙂
Jeg tror du skal tage fat på Lakridsfabrikken selv – det gjorde jeg nemlig. Men det var før de flyttede til Sydhavnen i København, så jeg ved ikke, om de har ændret procedurer for besøgende. Måske har de en tur hver uge for interesserede?
Held og lykke ihvertfald!