En herlig måde at udnytte saften fra lakridsrødkålen – og en fiffig måde at lave noget vildt på, uden at det koster dig en krone!

Igår skulle vi have bøffer og da grøntafdelingen ikke lige bød på den store inspiration, erindrede jeg pludselig, at jeg havde noget saft fra min lakridsrødkål stående i en skål i køleren. Fandt derfor den nærmeste bod med rødbeder og 1-2-3 kom de ned i en grydde-grydde-gra og kogt i en lille times tid.
De blev herefter skåret i mundrette stykker, og mens kartoflerne stegte i ovnen, satte jeg fut under rødkåls-lakrids-saften.
Jeg har ikke rigtigt prøvet at reducere sådan noget sovseværk/saft før, så jeg vidste godt, at det nok ikke kunne blive helt lige så fancy som de fine kokke gør det – men jeg gjorde da mit bedste:

Når man normalt reducerer væde til en intensiv sovs – eller “glace” som det her hedder – så skal det som regel tage et par timer. Men jeg tænkte, at denne proces jo allerede havde været igang et godt stykke tid, da jeg lavede rødkålen og derfor burde den ikke behøve så meget indkogning. Så efter 5-10 minutters tid på panden (skru godt op for varmen) – tilsatte jeg rødbederne.

Rødbederne lå og sovsede rundt i denne her blanding i ihvertfald en 20 minutter – halv time. Oveni kom jeg lidt ekstra kirsebærsirup på, for lige at give den der fedtede/glinsende “glace”-feeling.
Du skal bruge en palet for at vende det rundt – ikke en grydeske. Ellers ligner rødbederne noget, der er løgn bagefter 😉

Når rødbederne og saften er kogt helt ind, tilsætter du et par klatter smør (her var jeg fræk og brugte rigtig smør – ikke noget margarine her *laver bræklyde*). Så må mælkeallergien altså vige.
NÅ, mens smør og sukker og rødbeder simrer endnu mere ind, steger du lynhurtigt bøffen:

I Ørma havde jeg været heldig at finde noget marskland-okse – det som Claus Meyer siger er så godt i den bedste sendetid på DR2 hver søndag.
De blev stegt til ukendelighed, mens det røde levede videre indeni. Og jeg tror da nok lige på det var et cool syn, der blev foreviget igår aftes. Der var sgu ikke et øje tørt – eller, det var et ret glaseret øje…

Som I kan se, blev rødbederne nærmest sorte af opholdet i lakrids-saft og kirsebærsirup. Og lakridsen? Tja… det meste af den var brændt væk, men det der var tilbage, gav en sindssyg god smag til rødbederne og rødbederne komplementerede på smukkeste vis syren i oksekødet og de krydrede kartofler.

MUMS!!!!

Idag var der fødselsdag oppe i det Nordsjællandske og her mødte jeg det nyeste medlem af min mors efterhånden velvoksne hundefamilie på 3. Den bette vovse er af den silkebløde slags – og er virkelig, virkelig kær! Se bare…

Århhhhh….  En lille, blød pelsklump, der gerne vil bæres rundt på.

De to andre udgøres af en Schäfer og den madglade labbedog (labrador) 😀

…Fik jeg sagt, at jeg æææælsker hunde??? 😀
(og katte – men katten var ude idag)

Pin It