Havde lyst til at blogge idag, men har ikke rigtigt nogen kulinariske eksperimenter at blogge OM!
Oh ve, oh skræk…

Men så var jeg lige et smut omkring Fjæsbook og så min højgravide venindes statusupdate:

“Idag er en stor dag! [Kæreste] gav mig chokolade og ost fra Paris […] skal gøre lidt rent og så afsted til hospitalet!”

Det fik mig til at tænke, at det må være en mærkelig fornemmelse at vide, at måske bliver du lige præcis IDAG – mellem kl. 14 og …? sat igang og skal føde. Jeg mener… hvad blev der af overraskelsen ved vandet, der gik? Overraskelsen over, hvonår? Jeg kan selvfølgelig godt forstå det kan være en fordel at planlægge det (det ER bare ikke sindssygt sjovt at ens fødselsdag ligger på en dag, der kun optræder i kalenderen hvert 4. år, vel?) – og der er måske nogle andre fordele også, såsom at advare bedsteforældrene på forhånd.

På den anden side har omtalte veninde haft en del komplikationer ved sin graviditet og det må være helt vildt rart at vide, at fx IMORGEN skal jeg af med det tunge læs jeg slæber rundt på… :p
Det fik mig også til at tænke, at når ens veninde får børn… så er det ikke kun “os to” mere. Fra nu af vil der i lang tid være en lille størrelse, der gør os selskab, når vi mødes.

Og dét ved jeg faktisk ikke helt, hvordan jeg har det med.
Jeg er nemlig i virkeligheden en af de der frygtelige veninder med ejerfornemmelser. Jeg vil have dem for mig sææl. Også selvom jeg jo godt ved, at det at forøge familien er noget helt naturligt nowet i det lange løb… Ja ja, jeg VED det godt! De fleste får børn i det lange løb. Men ikke mig. Oh no. Give me a puppy any day.
There.
I said it.
Shoot me.
Evil girlfriend!

Ikke desto mindre er jeg utrolig glad på mine venindes vegne – og stolt over hun tog springet, fordi hun bare så gerne VILLE have det her barn. Jeg tror det er sådan, at når du virkelig VIL og glæder dig og tæller ned hver uge til dit barn stikker hovedet ud (pun intended), så er det også det rigtige for dig at gøre.

Men jeg har stadig ejerfornemmelser….

Pin It