Thursday, November 21, 2024

Bondegaarden.dk, Okse

Kød Tetris. Eller “Sådan får du plads til 10 kg hakket okse fra bondegaarden.dk i din fryser”

Sådan så min fryser ud tidligere idag…
Jeg havde været ude og hente 10 kg. hakket oksedyr fra www.bondegaarden.dk, der kunne supplere min herlige samling af mere reelle stykker fra samme sted.

Men sådan en ti ko(lli) er nu ikke bare lige sådan at få plads til…

Jeg må kanske indrømme, at det nu varmer mit lille kødelskende hjerte, at der lige nu ligger 15 kilo øko-dyr og hygger sig i min kolde fryser. (Jeg har desværre hverken kælder eller kummefryser endnu) – der skal nok være til en omgang chili con carne eller to i den portion…

Idag var foruden kød-hente-dag, også en dag, hvor vi skulle prøve en omgang af Jørgens kød af de mere reelle stykker – nemlig en T-knogle.
Der er umbraco-knogler, og så er der lårknogler, men vi ville gerne prøve en T-knogle, så efter et døgns tid i køleskab, var vi klar til at gå om bord i en god fredagsmiddag:

Lad VÆRE med at tabe den ned på dine tæer – det GØR ondt, jeg lyver ikke…
2 moppedrenge – nej, hvor vi glædede os!

Til bøfferne serverede jeg nogle bønner svøbt i bacon. Nej, vi nægter at være til fals for fedtskatten, så vi køber nu bacon i 3-pak! Sgu…

Bønnerne var for en gangs skyld af frisk oprindelse – det fik de det ikke værre af!

Det blev et herresejt måltid – jeg måtte sgu have fat i undertallerkenerne fra det fine stel til at kunne rumme mere end bare en bøf på tallerkenen:

Serveringstallerkenen er nok ca. 40 cm i diameter….. 

Det var ret meget guf, og smagen i kødet var helt og absolut som at høre englene synge – selvfølgelig var mørbraden bedst, men den kunne man så også nærmest hive fra hinanden og da den var stegt helt og aldeles perfekt, så kan jeg vist ikke andet end sige, at jeg er stolt af mig selv, for at få hele skidtet til at klappe: 2 bøffer på TO! pander, nippe og koge bønner, stege kartofler, omvikle bønner, grille bønner. De fleste tager det at få maden til at blive færdig på samme tid som en selvfølge – lige indtil den dag de selv står og skal lave et måltid… Hæ.

Eneste minus: Sidder med en følelse af, at alting på mig stinker af stegeos… inklusive min hud og mit hår. Suk. Men hvad gør man ikke for den gode smag?
Så må håret og tøjet ofre sig…

4 thoughts on “Kød Tetris. Eller “Sådan får du plads til 10 kg hakket okse fra bondegaarden.dk i din fryser”

  1. 😉
    Det er det bestemt også.. burgerbøffen gled da nemt ned, da jeg havde gæster i dag… Jeg er bare så glad for, at der stadig findes producenter af ordentlig kød stadigvæk. De er ikke mange, men de er der…

  2. Hej Stine!
    Jamen, er helt enig – jeg prøvede at mase dem så flade som overhovedet muligt – eller som posen nu en gang tillod… 😛

    Du kan tro jeg er glad for alt det kød – så længe der er kød som dette, bliver jeg aldrig nogen sinde vegetar. AMEN! 😉

  3. For fanden da det er skøn humor!!
    Bare det var mig, der havde så meget dejligt kød i fryseren 🙂

    Jeg kan forresten anbefale at mase portionerne så flade som muligt, når man skal bygge sig en omgang kød tetris.. jeg synes i hvert fald, at det er meget nemmere at stable i fryseren, når man har flade firkantede portioner og så er de desuden ret nemme at tø op igen, når de ikke kommer ud i en klump 😉

    *Stine

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.