Jeg er altså ikke glad for at sige det, men…
Efter at have snakket så meget om te, dristede jeg mig ENDELIG til at prøve nogle af de famøse Kusmi-teer. For flittigt opsparede skillinger investerede jeg i chokolade-teen (ja, hvorfor tror I? Jeg er kvinde – ergo er jeg vild med alt chokolade *G*)
….Mage til bittert bøvlebryg skal man altså lede længe efter.
Hallo, Kusmi, har I hørt om keemun te, der ikke bliver bitter????
Ihvertfald var mine fortænder noget fortørnede over at blive coatet med et loddent ryatæppe af garvesyre/ hvad det nu var, der fik munden til at snøre sig sammen som en hønsenumse.
Jeg kogte ikke vandet for længe, jeg lod den kun blive i koppen i 3 minutter og vupti! Alligevel er resultatet – og pengene ikke mindst – spildt.
Nej, må jeg SÅ bede om Østerlandsk Tehus. De gør det godt – og mere til: De forlanger ikke 100 hyl for en dåse af deres te. Her kan man nøjes med et startgebyr på 35 kroner for en god smagsoplevelse.
Undskyld hvis jeg har trådt på nogens smagsløg – Kusmi og jeg er nok bare ligesom forkølelsesvirus og dårligt immunforsvar: Vi skal helst gå så langt udenom hinanden som muligt…….
Okaj… det er os' den ærgerligste dåse du er gået efter! Den kan (og bør) kun drikkes med mælk i 🙂
Den med Choko/mint er bedre, hvis det skal være i den genre!
Ellers skal man gå efter de russiske/grønne teer fra kusmi imo!
Kære Nete, jeg KUNNE simpelthen ikke lade være med at skraldgrine af din første sætning – nej, det ER fa.. ikke fedt at rende ind i den ærgerligste dåse på markedet; om det så gælder te eller piger. (Havde et eller andet billede af to fyre, der stod og catchede up efter weekendens bytur og scoringer….hvoraf den ene havde været knap så heldig med det sidste). Nå, men spøg til side, så vil jeg tage dit råd til følge. Måske jeg – når den skuffende oplevelse har lagt sig – vover mig ud i de små bitte dåser, så jeg kan prøve lidt af hvert 😉