Trends er, hvad de nu engang er. Tendenser. Aktiviteter. Adfærd blandt de små 3 procent af befolkningen, der er firstmovere, og som elsker at være først med det nye. Ifølge magasinet “Sund nu” er de ti stærkeste madstrends for 2010 disse. Jeg har tilladt mig at gengive dem frit fra Berlingske Fri’s liste:
1. Klimakøkkenet
2. Hel mad
3. Fra jord til bord filosofi
4. Det nordiske pulterkammer – eller spisekammer om man vil…
5. G for Grød
6. Functional Food
7. Sukkertrang gå væk! Erstat den med…
8. Ny madpyramide fra Amerika – skal nok give Sundhedsstyrelsen sved på panden
9. Kokosvand!?
10. Min mad er den bedste… sGu!
De første to-tre punkter siger vel næsten sig selv: Maden skal være “hel”, ikke alt det tilsætningsfyldte semi-mad, som vi de sidste ti-tyve år lystigt har puttet i vores system. Næh, nu skal vi vide, hvor koen kommer fra, om den har haft et godt liv og vi gider ikke alt det hakkede kød – der kan jo både være lam og svin i det for dælen. Næh tak, giv mig en hel mørbrad, det ved man da hvad er! -Hvis ikke den altså er blevet limet sammen af kødklister…
Og så skal der ellers tang, ramsløg og deslige til, for det nordiske køkken giver klimavenlig mad.
Havregrøden har også fået et revival. Og her gælder tilsætningsmentaliteten åbenbart stadig, for vi putter en masse sjove ting i: Kirsebær, flødeskum, chokolade og diverse kernegodter bliver lystigt tilsat på den lille Michelinrestaurant. Jeg forstår konceptet – grød er aldeles og ganske rigtigt sundt, og det kan bestemt inspirere til nye desserttyper, men…? Lad nu kokke være kokke og lad være med at følge efter den nøgne kejser med grød i underbenklæderne…
Vi vil være sunde og proppet med vitaminer. Så functional food har fået et revival, der siger spar to. Samtidig er der tale om, at Amerikas sundhedsmyndigheder kommer med en ny kostpyramide, så sammen med de nye og naturlige (*host*) former for sukkererstatning, er vi godt på vej til at blive en befolkning af sundhedsapostle… Eller er vi? Er det ikke nærmere sådan, at vi efterhånden – lidt som i USA – er opdelt i forskellige lejre? Jeg fornemmer lidt, at der i Danmark lever tre grupper:
A-holdet: Dem, der har tid/råd/gider at gå op i de nye trends, købe sunde, hele produkter og kødstykker med et godt liv på bagen. Rent bogstaveligt endda.
B-holdet: Denne gruppe køber lidt sundt hist og her men hopper ikke rigtigt på alt det kokosvand og grød-halløj. De kan ikke rigtigt se det sprøde i at få serveret en sjat havregrød til forret, som man selv kunne lave derhjemme.
Og så er der dem, der føler sig fuldstændig magtesløse, og som Sundhedsstyrelsens kommunikationskampagner går hen over hovedet på. C-holdet: Det er den skeptiske gruppe, hvis skepsis måske kan ende med at blive deres endeligt, fordi de ikke lever sundt (nok). Det er dem, der vil have brug for ydelser fra en stor del af velfærdssystemet, fordi de ikke havde indkomst eller nok social støtte til at indføre nye, sunde vaner.
Heldigvis er vores smag forskellig og smag kan jo – pr. definition – ikke diskuteres. Men jeg synes efterhånden jeg sidder med en lidt dårlig smag i munden over den megen fokus, der er på at være et sundt, detoxet overskudsmenneske. Måske er jeg gammeldags… men jeg synes ikke vi kan være al den kontroltrang bekendt. Det ville virkelig være sørgeligt, hvis ABC-remsen blev noget vi begyndte at give videre til børnene. Sundhed burde ikke være indkomst-afhængig. Men det synes jeg desværre den er efterhånden…