Er der noget bedre end at stå op til solskin og så gå i lag med en ordentlig omgang brunch? Homemade, naturligvis. Nej vel?

Dette udskældte café-lirumlarum af pandekageyoghurtmüslibrødfrugtmarmelade-show har de sidste par år fået et par velvoksne skudsalver fra den grødgnaskende, kødfrie og klimabevidste økologi-elite, der har rettet mindst lige så mange skyts mod den forhadte Cafeburger, som amerikanerne har mod talibanske oprørsgrupper i Kabul-provinsen.

I deres øjne er brunch en provinsiel, triviel spise, som man dog godt kan gøre miljørigtig… og så bliver det hele jo lidt mere spændende. Ramsløg istedet for purløg og økologiske, brune champignon og jeg skal komme efter dig med den hjemmelavede lertallerken…

Sagen er bare, at brunch – uanset hvor triviel eller ikke-klimabevidst – jo for pokker er noget af det bedste. I ægte overskuds-påske-agtig stil var der således denne morgen hjemmeblendede jordbær til marmelade, fiberboller fra Laura K, yoghurt og ren juice, der ikke var fra koncentrat – men nok heller ikke var ret klimavenlig, da mandarinerne er blevet fragtet helt fra sydspanien og sikkert har ledt flere tons Co2 ud i forbifarten. Til at toppe det gik der både vandmelonssalat og crossainter til. (Tilgiv mig Gud, for jeg snød og havde købt en rulle crossainter, der bare skulle skæres ud og i ovnen)

 *G*

Jeg vil godt dedikere denne Lange Fredag til et gensyn med brunchen. Om du så er cafe(u)trendy eller en bonde fra Sønderjylland… så lad vores kære, importerede madkoncept være i fred, øko-elite. Thi I er jo alligevel videre, når vi andre når til grøden….