Og nu til noget helt andet!

Nemlig DR2 – hvor der på lørdag, den 12. november ( min fødselsdag, ho ho!) kommer et totalt labert tema om skraldemad!
Her går de fuldstændigt i stop-spild-af-mad-selvsving og Brødrene Price giver det hele et touch af glamour og laver skraldemiddag. Nu skal jeg godt nok have gæster den dag (hey, det er en lørdag – og når man har fødselsdag på denne ugedag, så holder man FEST!) – men det hindrer mig jo ikke i at reklamere for sagen her på bloggen og tude små, grønne snotfingre over, at jeg ikke kan se det, selvom jeg naturligvis ikke ville undvære min festmiddag for noget. Måske man kan få nogen til at optage det…?

NÅ, det var vist lige et sidespring.
Nu kommer madreportage om den glemte ret. Den ret vi til gourmiddagen igår måtte strege fra listen, fordi vi ikke kunne spise mere. Og jeg synes faktisk det var en god ide, ikke kun fordi vi så kunne strække sagerne til idag og dermed spare penge (og mad) – men også fordi den lidt fortjente at være lidt mere end rosinen (bøffen) i svampe-enden.

Til svampene og kødet lavede jeg en varm salat bestående af hvidkål, porrer og røde stenfri druer. Det var også meningen jeg ville have brugt grønkålen, men droppede det i sidste minut, fordi det andet egentlig smagte helt udmærket, og jeg var bange for at grønkålen lidt ville interferere med de fine smagsnuancer.

Svampene snittede jeg sammen med et skalotteløg – så var de klar til panden.

Jeg har desværre ikke nogen billeder fra selve madlavningen, thi mit kamera lige netop her valgte at sige “fuck dig” og gå ud som et lys. Suk. Nå. Men… sådan er livet.
Jeg fik heller ikke noget billede af kødpakken, men denne var også fra Irma med et par stykker marsk-kalve-tykstegsmedaljoner. Dem stegte jeg rosa og skar i små skiver ovenpå et lag svampe, der var sauteret med salt og peber, overhældt med noget sojafløde. Svampe er fantastiske, de smager skønt og skal bare lige have med salt og peber – så er de fuldstændigt vidunderlige 🙂

Salaten blev lavet således: Jeg stegte de fintsnittede porrer og tilsatte herefter fintsnittet hvidkål, der fik lov til at stege, så de blev gennemsigtige-ish (altså hvidkålen). I denne rodebunke kom jeg 2 tsk æbleeddike (det eneste fancy eddike jeg ejer pt.), et par dråber sojasovs eller tre. Herefter tilsatte jeg de oversavede druer, hældte lidt salt og peber på – samt lidt sukker og nogle hakkede valnøddekerner. Man kan sige, at det lidt var en slags waldorf-salat i overdrive, for druer og valnødder smager jo helt fantastisk sammen. Vindruer, der er varme, er noget helt specielt og tilføjede en god sødme til den skarpe kålsmag, rundet af æbleeddiken, samt den løgagtige porre. Mums filibabs siger jeg altså bare.

Det slår mig nu, at det sikkert kunne have haft godt af noget lakrids, men… nå, hvad fanden, man kan ikke huske det hele altid….

Selvom farveskalaen ikke har så meget kontrast, var det et svært godt måltid alligevel…

Dette var den sidste ferie-madspecial fra denne omgang, imorgen begynder hverdagen igen og næste weekend har jeg fødselsdag, så forvent ikke det store de kommende dage…. Jeg gør hvad jeg kan for at få noget indhold ud på bloggen, men kunne godt forestille mig min hjerne gik i protest-mode efter chokket fra hjemmehygge til rå arbejdsvirkelighed 😉