Thursday, March 28, 2024

Okse, Salat, Sandwich, Tærte

Bøf-tærte-sandwich i fuld galop

Da jeg ikke rigtigt har noget at bidrage med til dagens post (hvad sjovt er der ved spaghetti og kødsovs, medmindre der er lakrids eller andet totalt weird i?!), så ville jeg faktisk lige flashe noget af alt det dejlige mad vi har fået den sidste tid uden at jeg har fået tid til at blogge om det.
Så… For at give jer lidt inspiration og hygge, kommer der en ordentlig stak billeder, så når I lige står der fredag aften og tænker over, hvad I vil have i weekenden, så kunne I jo starte her 🙂

Skal det være lækkert og sige MUHHH!!! så kan man jo starte i bøf-lejren. Her har jeg beklædt en muhko med stegte løg, persille, en sjat sojasovs/HP-ting og drysset lidt grønt ovenpå. Nårh ja – så kan du jo lege det er en slags toast måske…

Når manden ikke gider lege med dig og er taget ud og spise – hvad så med at lege skinken brænder? En tærte med tomatskiver og skinke tilsat lækker børnesalat, må da lige være noget for den tøsede tand?

Hos os har vi noget, der hedder “Cafe Vivaldi” – og her får man altså gode salater. Så i ægte cafe-mad-stil skulle vi prøve at lave en lige så indbydende salat som Vivaldi kunne… Og den blev faktisk endnu mere lækker, thi jeg puttede fx friske stykker af mango på, og tilsatte karry til kyllingen istedet for det evige pesto som Vivaldi forurener deres kylling med (og dermed OST!!!!).
2 slags salat, cocktailtomater, agurk og peberfrugt, samt lækker dressing fra Hinsidan udgjorde det for et lækkert scenario, som selv manden kunne spise… Imponerende!

Men… han vil nu nok helst sætte tænderne i sådan nogle boller her – her med kamsteg og pastrami og alskens godter og snask til (og så lidt sundt ved siden af).

Velbekomme!

2 thoughts on “Bøf-tærte-sandwich i fuld galop

  1. Selvfølgelig! Coming right up! Et styk bøf med blød løg !

    Børnesalat er "babyleaves"…. 😛
    Synes bare babyleaves er sådan et træls/kedeligt udtryk, så jeg spicede den lige lidt op.

  2. Jeg vil godt bestille to portioner af den øverste til levering i næste uge – så sparer jeg lige en maddag 😀

    … hvad er en børnesalat? For jeg går ikke ud fra, at der indgår børn i den 😉

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

Download blocked.