I år skulle den have gas. Min elskede chokoladesmelter og jeg blev genforenet i foråret, og da livsgejst og livsgnist er kommet tilbage i rigt mål, var der gang i chokoladefabrikken denne 2. jul i advent…
Hvis du ikke har noget at lave i weekenden (haha – joke…) – så prøv at saml dig selv op fra sofaen og kast dig ud i det. Du vil ikke fortryde det før til januar, når din vægt siger “What the fuck have you been doing, moron?!!!”
Denne søndag kastede jeg mig derfor glad ud i ren marcipan med et twist…
Fra den lokale Føtex drog jeg følgende: Marcipan, lakridsmarcipan (ja, jeg køber den altså færdig… vælg dine kampe med omhu, ikke?), dadler – og trak et par plader peruviansk Criollo-chokolade fra Summerbird frem. Mandler blev det også til og så var det ellers igang…
Jeg havde købt en lille pakke kokosmasse, som jeg ville prøve at lave med mørkt chokoladeovertræk. På vejen dertil fandt jeg en Gran Canarisk bananlikør, som jeg dumpede en generøs sjat af ned i massen… Og tilsatte mere kokosmel. De blev slet ikke dårlige – men meget anti-julede. Hvilket var præcis min intention. Jeg kan simpelthen ikke fordrage det der billige nougat, så alt hvad der lugter af utraditionel jul er lige mig!
Her ligger de så klar til overtræksbukser… Lakridsmarcipanen (nederst), de karibiske kugler (midt i) og daddelkonfekten (øverst).
Inde fra skabet fiskede jeg glasset med rosiner i rom frem. De har stået og hygget sig derinde lige siden september og er kun kommet frem ved særlige lejligheder. Jeg vidste, at det ville blive til en ægte killer, så ned i marcipanen blev de æltet og skal nok give et kick de næste par uger…
Ved siden af ligger almindelige marcipankugler, som blev overtrukket med mørk chokolade og fik et stykke kandiseret ingær på!
På de brune lakridskugler skulle der tilføjes et strejf af citron, for alle ved, at citron + lakrids = IMBA killer-kombi med læssevis af ekstra skillpoints!
 |
| Jeg fraskriver mig derudover ansvaret for stavefejlen 😉 |
Den kandiserede ingefær havde jeg fundet ude i Bazar Vests krydderimarked, og er man generelt til ingefær, så er disse fætre simpelthen noget man MÅ prøve. Det smager hylegodt! Til sådan en 71% procent peru-chokolade er det en killerkombi:
 |
| Åh så fine… Der er ikke et øje tørt… |
De brune lakridskugler blev overtrukket med hvid chokolade og pyntet på behørig vis – de skal nok vække glæde (ihvertfald hos lakridsspiserne….)
 |
| Revet citronskal blev til gult prinsessehår på lakridserne…. |
Og så blev rosin-rom-symfonien betrukket med et tykt lag chokolade. Det er det jeg elsker ved god kvalitetschokolade… det sidder sgu så pænt på marcipanen, næsten som “det der” par jeans man finder, som bare sidder som støbt. Well, it’s the same with chocolate…
De karibiske kugler fik et strøg kokos – det var lissom oplagt…
Den sidste variant, som i øvrigt var en førstegangsøvelse for mig, var daddelkonfekten. Det blev lavet lidt hen ad “raw”-bølgens forskrifter: Masser af dadler, kokos og et skvæt havregryn. Jeg havde fået ideen til opskriften efter jeg sad og googlede efter julekonfekt og her stødte jeg på
denne fine brugsanvisning.Opskrift på daddelkonfekt a la Hottie Von Dottie:
Ca. 35 styks.
500 gram dadler, udstenet (passer ca. med en af de normal æsker på køl til 20 kr. i supermarkederne)
1 stavblender
4-5 spiseske kakao – gerne mere efter smag
3 dl. kokosmel – gerne mere efter konsisten
1 dl. havregryn, finvalsede
2 spsk. cognac (eller mere!)
2 tsk. kanel
Lidt vaniljesukker
2 dl. kokosmel til rulning…
Dadlerne udstenes og blendes med cognac og kakao. Resten af ingredienserne hældes i og der blendes godt igennem. Tilsæt evt. mere kokosmel eller havregryn for den optimale konsistens… Og sørg for at smage godt på massen før den sættes på køl i 3 timer i stiv kuling.
 |
| Det smager faktisk RET godt det skidt… sørg for at være HELT sikker på de smager ordentligt… 😉 |
Når massen er blevet tilpas stiv i betrækket, tages den ind og trilles til kugler.
Da overfladen stadig er snasket (mine var ihvertfald – og temmelig bløde), rulles de i kokosmel og puttes på køl. De skal nydes kolde – du kan evt. smide dem i fryseren en halv til hel time før servering, hvis de skal stå i noget tid på bordet…
Et voila.
Dadler er stadig fulde af frugtsukker, så du skal ikke regne med at kunne spare på kalorierne. De indeholder til gengæld også en slags vitaminer, har jeg ihvertfald hørt, men jeg synes de er fantastiske hvis du får den der søde trang i løbet af en uge, hvor blot et par stykker af slagsen kan gøre det ud for et sundere alternativ til et dyk ned i slikdåsen, som først må åbnes om fredagen… 😉
Det sjove ved de her kugler er, at de netop IKKE er ligesom havregrynskugler. Man kan vel kalde dem havregrynskugler for voksne – afhængig, naturligvis, af den mængde procenter du har hældt i lortet… Men ok, du kan stadig køre bil bagefter, hvad jeg til gengæld ikke ville anbefale at gøre efter du har knaldet en pakke cognac-bønner fra Curré…
Efter 3 stive timer var jeg endelig færdig og kunne sætte mig hen foran skærmen… og blogge om det jeg lige havde lavet. Om ikke andet var det ihvertfald i frisk erindring. Men jeg glemmer altid hvert år, hvor hulens lang tid det tager at lave det altsammen. For når man først starter dyret op og kaster rundt med marcipan og det løse, så kan man lige så godt lave en stor portion med det samme, så man ikke skal igang igen! Til gengæld når man så også at blive stjernetræt af det allerede før jul… 😛
Og da jeg bagefter stod med risengrøden til aftensmaden, huskede jeg igen, hvordan man efter sådan en sød og klæg eftermiddag egentlig mest af alt trænger til en ORDENTLIG BØF – og ikke en sød grød. Heldigvis har jeg 1 kilo oksemørbrad liggende i fine portionsstørrelser i min fryser. De skal nok få ben at gå på.
Hvad er dine favoritkonfekt-varianter?? Har du nogen du altid laver? Eller kaster du dig rask væk ud i det nyeste nye hvert år? Og ikke mindst: Hvad er din favoritingrediens i konfekt?
