Det er lidt skægt at få nyt husdyr. For lige pludselig kommer meget af tiden til at handle om “hvornår gav du ham mad”, “han skal ikke have mad endnu” til små interruptions når man rammer sengetid, kissemisser – og ja, også når man skal besøge huset med et hjerte i døren. Det sidste værende noget som katte finder umådelig underholdende for. some. reason.

Der er ingen tvivl om mr Misser kunne være blevet kongen af Lagkagehuset med al den æltning han giver min dyne, men han er nu bare Katten i Huset. I bogstaveligste forstand, da han er den eneste kat her…

Om nogle dage er karantænen overstået og hr Kattemis må komme ud. Pyyh. Det glæder vi vist os alle sammen til. Livet med en udendørskat indenfor kan blive en smule anstrengende i længden. Dem der har prøvet det kan relatere… Men så igen – det er nu engang sådan det er. Om et par dage vil vi troligt stå og holde øje med vinduerne og havedøren, mens vi håber at den duftdrevne GPS har ligget længe nok i opladeren til at den virker… også efter mørkets frembrud.

De sidste par uger har budt på lidt af hvert. Før en biograftur ind i fjerne galakser startede vi på The Diner, der udover at byde på saftige burgere “the american way” også holder en alternativ BLT sandwich på deres velassorterede spisekort:

Det var en virkelig lækker sandwich! Perfekt krydret bøf. Ikke noget stort og fancy, men lige som den skulle være af en bio-sandwich når man (endelig) havde lidt alenetid uden vidner (if ya know whatta mean ;-))

I lørdags drev vi forbi byens første(?) pop-up italienske marked  med pasta i alle farver og former, oste, oliven og skinker i lange baner. Det var rigtig sjovt at få smagsprøver – fx fandt jeg ud af, at siciliansk marcipan langt er at foretrække, og ditto er denne egns oliven. De er nemlig store som tekopper… eller, ligger godt i en tekop… ej, ok, jeg stopper her, men you get the picture:

Jeg fik desværre ikke taget nogen billeder af selve markedet, men der var 10-12 havepavilloner med hver deres lækkerier. Jeg ville gerne have haft noget marcipan af ovennævnte type med hjem, men måtte “nøjes” med lokalproduceret panchetta (rullet italiensk bacon – perfekt til burgeren), kæmpeoliven og en lækker-lækker Prima Donna-agtig ost, der smagte af guds nåde og satans ærgrelser. Hold da fast. Dertil en supersmækker tørret pølle til en flad 50’er, som vi skar skiver af. MUMS!

Det har været en lidt stille periode her på det sidste. Trods en del jobsamtaler har tiden givet plads til refleksion og overvejelse, og jeg må indrømme at det har været rart. Det har været en tid, hvor jeg har gjort op med en masse ting fra de sidste fire-fem måneder, og brugt tiden på at reflektere over mine valg og fravalg. En af grundene (udover min helt fantastiske mand af en kæreste selvfølgelig) til at jeg flyttede til Århus, havde i høj grad noget at gøre med de værdier jeg så herovre – den skønne, afslappede og helt-nede-på-jorden-totalt usnobbede stil, der gjorde mig så godt tilpas allerede fra første besøg herovre for flere år siden. Det er denne stil, som gør, at folk smiler til hinanden på gaden, at man taler med fremmede i bussen og siger hej til naboen. Der er ikk’ så meget pis herovre.

Jeg har haft godt af Århus’ ukrukkede miljø og venlige sjæle. Jeg har mødt en lang række skønne, fantastiske mennesker, som sammen med mine venner og familie har beriget mit perspektiv på verden på en ny og positiv måde. Jeg har i mange år været en del af det materielle ræs, der herskede i mit omkringliggende miljø. Jeg har haft godt af at komme væk fra det jeg engang anså som “normalt” – men i virkeligheden var noget, der fik mig længere og længere væk fra den jeg var indeni. Og da jeg var allerlængst væk, og i allerstørst ubalance, overvejede jeg at gøre noget meget drastisk og meget dumt. Så galt kan det faktisk gå, når man ikke lytter til sig selv og kroppens signaler. Så udvikler man allergier og ligner noget katten har slæbt med ind. Hvilket jeg gjorde i rigtig mange år, fordi jeg prøvede at leve op til alle andres forventninger til mig og ikke mine egne.

Nå, det var lidt fra den tunge skuffe. Til at slutte af med har jeg fundet Århus’ bedste burger. Uden tvivl, uden pis – den er den bedste. Og fritterne ditto. Se lige her: