Engang for længe, længe siden…
Ok, scratch that.
For en måned siden, ved feriens begyndelse, var jeg ude og fejre eventen med “hubby” og en god ven. Det var en meget, meget varm sommerdag, med temperaturer omkring de 25 grader på en fredag – og jeg var sulten.
I lang tid havde The Diner på en af Århus’ travleste gader i centrum været på ønske-besøgs-listen, fordi stedet gav rare og behagelige associationer til 50’ernes diner-kultur med lædersæder, båse og saftige, fedtede burgere. Vi blev da heller ikke skuffet. Med ægte rock’n roll i hofterne, blev vi guidet ned til vores plads og fik et labert menukort i hænderne…
Værsåartig.
Dét er ægte rock’n roll baby-ness så det batter. Med ægte 50’er stil og hunde-sange i baggrunden, afgav vi vores bestillinger til den flinke tjener. Jeg tror næsten bare han manglede ande-krøllen i nakken. Efter sigende skulle de kvindelige servitricer være iført navneskilte som “Betty Boob” og lign. – men jeg nåede sgu ikke lige at se, hvilket nametag vores mandlige tjener havde fortjent i dagens anledning.
Imens vi ventede på maden tog vi et kig på bordets tilbehør. Får jeg en dag en høj køkkenbar, så er denne servietholder med logo SÅ meget selvskrevet:
Det er et af de eneste steder jeg indtil nu har set, hvor de har den amerikanske sodavand Mountain Dew på drinkskortet, så den skulle naturligvis flankere den svedige burger…
…Og så kom vidunderet. Og de mest charmerende pommes frites. Med selskab af løgringe “on the side” og guaca olé!! sprang det smukkeste syn op i øjnene på os: (især når man nemt kunne æde en halv ko efter kun at have fået frokost…):
Oh, the beauty. Medium stegt bøf, bacon, smeltet cheddarost, rigeligt salat (som i øvrigt var ekstratilbehør) og blød, lækker bolle. Jeg kom i himlen, right there on the spot!
Dette her er nok nogle af de bedste løgringe jeg har fået i mit liv. Hvis ikke DE bedste. Jeg fristes næsten til at sige “The original and best” – men vil sige at det plain and simple bare var fandens godt. Sprøde, lette, søde, krydrede, salte… og perfekte med en god dressing til.
Mere skal der åbenbart ikke til for at gøre mig addicted til menukortet:
Som et ekstra fint touch, ankom burgeren i små kurve og var indpakket i sit eget håndteringspapir med logo, så den var nemmere at håndtere. Jeg skal ikke klage. Gennemcharmerende og uovertruffen håndteringsvenlig burger… Jeg blev desværre alt, alt for mæt, så jeg ikke nåede at smage stedets brownie. Men jeg er sikker på, at den var god – ligesom alt det andet var det: