Der gik et år før jeg tog pennen op igen – men jeg synes nu alligevel eventen krævede en slags markering eller virtuel fanfare her i internet-blogland, hvor jeg har været fraværende i noget tid… sådan faktisk ca. et helt år.

Så lad os komme igang.
Først fanfaren….

*En helvedes masse hornmusik*

ÆREDE FREMMØDTE – ATTER ENGANG VELKOMMEN TIL HOTTIE VON DOTTIES SKÆVE MADØRE-KREATIV-PÅSTÅET-HUMORISTISKE-MEN-TIL-TIDER-GANSKE-GAKKEDE BLOG, DER GIVER HÅB I EN MØRK TID OG LYS PÅ EN MYGGE-INFICERET SOMMERAFTEN!!!
– NU MED LANTERNER, OG (SNART!) ADRESSE I SMILETS BY – SAMT EN SHITLOAD AF SKØRE, NØRDEDE PÅFUND KRYDRET MED DIY-PROJEKTER, MADOPSKRIFTER (NU MED MÆLK), LANTERNER, PINDSVIN (wtf?! det stod der ikke før?!), WARHAMMER, MALING, WORLD OF WAR-

– *host* *hark* *gispe* *støn*

Nå.
Så meget for digitale opråbere. Jeg skulle have taget ham fra Horsens Middelalderfestival, da jeg havde chancen. Men han havde lige skreget sig halvt ihjel til en sværddyst, så syntes ligesom han skulle have lidt fred.

MEN… Velkommen!! Eller – velkommen TILBAGE skulle jeg måske sige.
Jeg er faktisk helt oppe at køre lige nu. Jeg havde egentlig ikke vidst hvor meget jeg rent faktisk har savnet min blog. Man kan tage bloggeren ud af Blogland, men man kan ikke tage Blogland ud af bloggeren. And so – i mange mange måneder, lå ideen om at starte op som blogger igen inde på hjernepanden og småsimrede i det skjulte. Lige indtil jeg for et halvt år siden stødte frontalt ind i Livet og åbnede mig som en blomst, der har stået i knop mod solens stråler.

Den 1. april 2014 smider jeg 12 flyttekasser, en lænestol, en kommode og en allerhelvedes masse kluns i en flyttebil og forlader alt hvad jeg har kendt indtil nu. I’ve got life to do. Livets dans går og man må svømme eller synke. Så det gør jeg. Svømmer. Det har jeg altid været god til, det er lidt som at cykle – man kan ikke rigtigt glemme det. Så nu svømmer jeg – over på den anden side af sundet, til hovedlandet, mod kærligheden, mod livet, mod en ny æra i mit liv.

I walked on the rainbow – and here I am. I can’t wait…