Lige nu er der kun fire weekender tilbage, før jeg officielt skifter nametag fra “Sjællænder” til “Århusianer”. Det føles på en gang både weird, men også skønt og dejligt, især når man en søndag eftermiddag kigger ud af vinduet og ser solen spejle sig i de (regnplettede) ruder og får øje på vintergækker og erantis i (snart kommende) underbos bede…

En lille kilometer væk ligger skoven, der med tomme grene ser grå og trist ud – men om få måneder stritter af lysegrøn saftighed, når alle træerne springer ud. At være så tæt på både vand, skov og strand er lidt af et privilegie for en bondejokke som mig. – Selvom de fleste jyder teknisk set vil betegne mig som københavner, af den simple årsag at jeg har boet og pt bor tættere på hovedstaden end dem og altså pr. definition er mere københavnsk. Jaja, sådan har vi alle vores små spase finurligheder landsdelene imellem. Det skal de – øh, vi – have lov til 😉

En regnfuld eftermiddag i et IC3-tog… regnbuen var simpelthen nødt til at komme med!

At være på jydsk jord føles bare godt 🙂

Når man kun har omtrent 48 timer pr. besøg hos kæresten er det med at bruge dem til noget sjovt. De færreste herinde (ihvertfald dem med XY-kromosomer) ville nok sige, at en tur i IKEA stod på deres liste over “megasjovt-jeg-griner-hele-vejen-igennem-butikken!” aktiviteter – men når møblementet skal suppleres, kommer man ikke udenom…

Jamen, skat! Kan du ikke se, at det her bare ville være helt perfekt til mine mandeaftener med de andre nørder???

Der er maaaange mange ting at tage stilling til i IKEA når man skal bo to personer i en 2v – blandt andet hyldesortimentet

Vidste I fx at et spisebord i størrelse 90 x 180 passer perfekt til størrelsen på en Warhammer spilleplade? Nej? Det vidste jeg heller ikke. …Men hvis ikke det skal se helt åndssvagt ud, så kunne det måske være vi skulle overveje et bord med udtræk i stedet for, skat???
Uha, der er mange afvejninger og kompromiser, der skal findes under bordplader, på stolerygge og i skufferne i IKEA – og så lyder fire timer pludselig ikke af særlig meget. Det var endda inklusive en tur i restauranten, hvor der flittigt blev tegnet små plantegninger også :p

Når man så har gået rundt i den der blå fabrikshal med alle de andre homo ikeans, så rammer man på et tidspunkt en tilstand af, at NU skal man fandengalemig have noget – bare et eller andet – med hjem! Hvis ikke det ikke kan være min nye sofa – så skal det helst veje (næsten) lige så meget og se lige så godt ud.

Og når man nu ER gammel madblogger, så kyler man gerne 40-50 kroner efter en pasta-salat-suppe-altmulig tallerken efter 3,5 timer i IKEA:

Den er sikkert også fin til cornflakes…

Jeg fik lige lidt mere respekt for tjenerne på de italienske restauranter, da jeg lavede multifunktionel pasta carbonara i den – men ok, hvad kan man forvente af en porcelænstallerken med en diameter på 40 cm og en kampvægt på omtrent et kilo – pr. styk???

I denne uge kom jeg tilfældigt i snak med en århusiansk københavner (halvdelen af den Københavnske population består tilsyneladende af folk fra det jydske, så no surprise really), og mens jeg frejdigt proklamerede jeg var på vej til Jylland – for at BO!! – fik den stakkels mand sin kaffe i den helt gale hals og hostede og harkede. Kort efter sagde han, tydeligt paf: “Damn. Dem ser vi fandme ikke mange af derovre”…

Næ.
Men det er jo netop det, der gør det hele så meget sjovere, ikke?
I stedet for at følge mit hjerte og flytte til Jylland kunne jeg gøre som samfundet forventede af en 30-something med uddannelse og ben i næsen… Flytte til Indre By, leve drømmen om Den Lykkelige SJP-Singlepige ud og vente på Min Mr Big-klon der ville redde mig fra dumme chefer, mærkelige rige russere og give mig et walk-in closet til mine 100.000 par sko.