Hvad fa…. var det for en lyd?!! tænker du sikkert.

Ja, det var lyden af et æsel såmænd. Jeg ved ikke hvordan lyden af is er nemlig. Og hvem har egentlig tænkt “Et æsel… Det er da DET jeg skal lave af denne her bunke sne, helt sikkert et hit til børnene” (Lige indtil den første har prøvet og er faldet igennem, fordi den lige – hallooo! – er lavet af sne.) Kom ikke og sig at jeg ikke advarede dig.

Nå, men æslet og boligsøgningen går stille og roligt fremad. Og is i maven er SÅ meget en god ting har jeg opdaget. På købers marked kan man få lov at være lidt…. Viljestærk. *host*

Som fx når sælger vil have alt for meget for en bolig, som ikke alle lige har mulighed for at overtage som et snapshot – så er det den der infame stædighed tager over. For jeg har masser tid og total frihed.

Så må man som sælger vælge, hvad der betyder mest – en hurtig afhænding eller den rigtige pris, hvis man i forvejen ikke har råd til at sidde i hyblen…

Det er både mærkeligt og helt omvendt i forhold til at være atbejdsløs i tre et halvt år med alt hvad det indebærer af stress, depression og gud ved hvad af grumme sager samtidig. Denne gang er det MIG der sidder med den store check og kan bestemme.

Hæ!

Imens man venter kan man jo nyde livet og tage ud og træne løb med veninden, få lavet kunstige negle – eller bare generelt nyde singlelivets frihed 🙂