Det er sæson for asparges, og det er noget af det nemmeste sommermad, når man jonglerer job, hverdag og kæresteliv samtidig… Indtil man har fået “the hang of it”.
Nogle aftner kommer jeg hjem efter dagens arbejde og kan knap overskue at gå igang med gryder og pander – og når den slags indtræffer, er jeg temmelig glad for jeg får tid til at klemme motionen ind, for så kan der godt gå fastfood i den. Jeg må indrømme, at jeg ikke er madøre nok til at insistere på at der skal laves varm mad hver aften. Måske det bliver bedre med tiden. Som jeg skrev på Facebook for noget tid siden – at det er ikke fordi der ikke er liv i mig mere, men min energi bruges kort og godt på noget andet – nemlig hverdagen, og de dage skulle der jo gerne være flest af.
En anden konsekvens af at få job, er, at man nu skal passe lidt på med at fylde kurven i H&M og lignende butikker. Ikke fordi H&M-tøj ikke er udmærket, men lidt for ofte oplever jeg, at farver og stofkvalitet ikke kan stå distancen i blot et år. Ergo: Kvaliteten skal hæves. Ergo: Nyt tøj er påkrævet. Ergo: Der skal investeres. Investeres tungt.
Det der med tøjkøb til gardaroben kan føles som at starte i én ende for til sidst at slutte i en helt tredje (hvem har ikke prøvet at komme hjem med sko, når man skulle have bukser?!). Pludselig koster en bluse fra 200 kroner og op – og med dårlig nok en basisgardarobe er der NOK at tage fat på for pengepungen. Og så er det skisme ikke nemt, at man nu også har forelsket sig i en ismaskine!!! En af de RIGTIGE ismaskiner med kompresser, og selvom de “kun” koster 2.500 kroner, så er jeg håbløst forelsket. God damn it!!! Godt jeg har en kæreste, der synes vi kan splejse om udgiften… Og en sommerferie, der nærmest allerede er betalt.
NÅ – for at det hele ikke skal gå op i tekst, så skal vi have et lille billedgalleri af denne uges mad-indslag. Fra sidste uges laks fremdrog vi nemlig endnu et måltid – meget lig det første dog, men ikke desto mindre en yderst fotogen opstilling blev det til:
Asparges med dressing af honning og sennep
Hvid asparges, grønne asparges, tomater, salat og en dressing bestående af lige dele olie, dijonaise og akaciehonning + salt og peber. Det er GUF til sådan noget koldrøget vildlaks !
Det var en god afslutning på en weekend, der havde budt på istandsættelse af et uventede par arvestykker til køkkenbordet:
Træet er formstøbt teak – og endte med at blive silkeblødt efter en grundig slibning med sandpapir, efterfulgt af en støvsuger og en våd klud for at fjerne alt slibestøv. |
Efter påførsel af naturfarvet olie. Jeg var fuldstændig ekset (men hold dig for næsen, for det stinker!) |
Svigermor havde været ved at afsætte dem på den Blå Avis – før vi heldigvis fik stoppet hende og lynhurtigt havde kapret dem. De havde såmænd stået på loftet i mange år efter overtagelsen fra kærestens farmor, og havde fået en del fugt – så de skulle jo naturligvis fixes. Godt så. Da jeg gemmer en lille bitte håndværker indeni, gik jeg straks igang – og stillede kl. 10 søndag morgen nede i Silvan, hvor jeg fik sandpapir, træ-olie, og skuremiddel til mæslingerne af rust, som benene havde fået hevet til sig da de gemte sig på loftet.
Nu, idag, efter en grundig nedslibning og 2 behandlinger med olie, er de endt med at blive silkebløde og glatte i overfladen – olien har tørret tilstrækkeligt ind og tilbage er der blot arbejdet med at få pletrusten væk fra benene. Det er helt vidunderligt have sådan to stole fra kærestens farmor i sit køkken. Det er lidt ligesom Stop Spild af Mad-bølgen. Det her gælder blot møbler istedet. Og også her kan man jo se, at kvalitet bare holder. Det er en dyr investering, men afskrivningen pr. år bliver meget lille!
…Hvis nogen i øvrigt har tips til, hvordan man fjerner sådan noget pletrust effektivt, så tager jeg gerne imod!!!
Ej, hvor er de blevet flotte! Fedt at du bare går igang med at slibe osv. 🙂
Tusind tak skal du ha'.
Ja, altså… slibning og den slags er en af de få ting jeg netop kan finde ud af. Giv mig en boremaskine i hånden og jeg sender dig et blik med fuldfed panik… *G*