Ja en noget kedsommelig overskrift. Men hvis nogen googler noget med oksekød, så ville jeg da ikke have noget imod at blive fundet på en af de første sider… (Wouldn’t we all!)
Da jeg startede projektet med optøning, troede jeg først, at det skulle blive til pulled beef – men der tog jeg vist fejl. For kødstykket så altså sådan her ud:
Der var ikke nogen tvivl om, at det var et superflot stykke oksekød – det er alle kødstykker fra min yndlingskødpusher bondegaarden.dk. Men jeg fandt ved nærmere inspektion ud af, at der sad en del sener/fedtstykker, en PÆNT stor knogle (som vist er noget af rygsøjlen?!) og et stykke overhud/fedtlag, der gjorde det pæææænt svært at dyrke konceptet pulled beef.
Nå, så var gode dyr jo rådne, men som kom jeg til at tænke på, at jeg vist havde fået en portion garam masala med hjem fra mit besøg i Torvehallerne. Ålright, godt nok var det ikke vinter og vi skulle ikke have varmen, men det var oplagt at drysse med noget af det gode masala, når kødet nu var mere eller mindre parteret og klar til en gryderet allerede.
I mine skuffer fandt jeg en stegepose – og da jeg nu ikke lige har nogen Römertopf, så kunne en stegepose sikkert også bruges. Ned i stegeposen kom kødet. Der var ca. 1 kg.
Til dette tilsatte jeg 3 tsk garam masala. Jeg turde ikke lave det for stærkt – det ville godt nok være ærgerligt. Herudover fik den en god omgang peber (allehånde og citronpeber), og så nappede jeg lidt revet citronskal, laurbærblade og en ægte lakridsrod.
Hele molevitten blev kylet i køleskabet i et døgns tid og sat ind ved 150 grader 2½ time før vi skulle spise. Før jeg satte dyret i ovnen, tilsatte jeg ca. 2 dl. væde i form af vand til kødet i posen, så det rigtigt kunne simre og blive saftigt.
Der blev den herligste sovs ud af det, som jeg hældte fra og jævnede med almindelig meljævning.
Ovenpå kom jeg en klat surmælksprodukt til at give lidt syre. Det var virkelig mums! Det var rigtig lækkert kød i forvejen – og tilsat det her lækre, spicy produkt som garam masala gjorde det bare endnu bedre. De fleste kender bov fra suppekød til “hønsekødssuppe” eller når man får det med peberrodssovs, men denne her variation var en rar nyfortolkning fra barndommens ikke-ligefrem-yndlings-suppe-ret.
IRL-wise har jeg haft travlt med at starte på det nye job. Det er et rigtig dejligt sted – fik jeg igen bekræftet – og de er allesammen helt utrolig søde og hjælpsomme. Der er masser af frugt fra aarstiderne.com, jeg har fået en ny og fin computer og der er mere end spændende opgaver i læssevis.
Natten til mandag sov jeg næsten ikke, fordi jeg var så spændt – og idag vågnede jeg tidligt i morges, fordi jeg var så glad over at jeg skulle op på arbejde. Det er da for syret…
Jeg har været relativt sent hjemme de sidste par dage – så madplanen holder sig til det helt basale i øjeblikket og det bliver fremadrettet nok primært mad fra weekenderne jeg kommer til at blogge om. Og så måske hvis jeg laver noget spøjst til hverdag. Sådan er det, når tiden pludselig er booket til andre ting 😉
Jeg ville nu have lavet pulled beef af den alligevel – var det benet, der holdt dig tilbage?
Og YEAH for arbejdsglæde! Jeg skal 15 timer på arbejde i morgen men glæder mig stadig (og må nok hellere smutte i seng nu – godnat! :-D).
Uhm, dejlig måde at lave bov på. Jeg siger nu det samme som Piskehapsen – ville også ha' lavet den som pulled på trods af ben og sener.
Dejligt med det nye job – det er fantastisk at vågne om morgenen og glæde sig 🙂
Ja, det var benet… pludselig var der ben i det og ikke det omvendte!
Jeg får nok en mulighed igen – måske ikke så stort et stykke kød, men der skal helt sikkert laves pulled beef! 😀
Og ja – jeg må jo tilstå, at jeg går glad i bad – og glad hjem… Det betyder bare SÅ meget!
Se det er det der er det fede ved jer madøre, i kan på en tallerken liige tænke lidt anderledes og vupti vapti så er der mad, som er lækkert og ikke nødvendigvis udgangpunktet! Det vil jeg føre til min efterhånden lange køkken ønskeseddel!!
Det er fantastisk at høre om jobglæden! Tillykke til dig!!!
Hej Livsmod.
Jamen, det er bestemt også dejligt at være et madøre – men… jeg tror det kommer med tiden – bare rolig 😉
Jeg har også de der døde dage, hvor kreativiteten holder en MEGET LANG FERIE og så er det nogen gange det ender med pizza fra den lokale. Ikke den bedste løsning, men den vi nu kunne få til at passe, uden at hugge hovederne af hinanden først… 😉