I går havde vi et par venner på besøg til et eksperiment.
Min mor havde foræret mig et nyt stegetermometer i julegave og det skulle gå ud over kærestens bedsteven + påhæng og en munter aften havde vi helt bestemt – ikke mindst fordi den bedre halvdel havde fået en mindre hjerneblødning og købt et helt nyt Buzz-sæt.
Hvis ikke du ved, hvad Buzz er, så er det et interaktivt Playstation quizz-program, hvor det kort fortalt gælder om at svare hurtigst med det rigtige svar – og helst før de andre du battler mod. Vi prøvede “90’er pakken – inkl. musik” og det var ganske fornøjeligt – ikke mindst fordi nogle af os (vi nævner ingen navne!) kom til at trykke på nogle sindssyge kategorier og derfor blev vi både klogere på heavy rock og blues-navne…….
Nå.
Til maden havde jeg taget en af de store stege op, som vi længe har haft liggende fra den gode farmer ude fra bondegaarden.dk – en tyndsteg af de store, på ca. 2 kilo!
Mand er du mør – det var en ordentlig satan:
Det var en superflot og mør-ish steg med en flot fedt-marmorering fra Hereford-generne:
Et flot stykke kød… ! |
Jeg har aldrig prøvet at bruge et stegetermometer til at stege sådan et stort stykke kød før, så jeg var MEGET spændt på resultatet. Efter lidt konsultation med mooaar, der er mere ekspert end mig – endte jeg med at stille temperaturen på 57 grader. Så ville den ihvertfald være rød-rosa.
Jeg havde også besluttet at stege den ved meget lav temperatur – omkring 150 grader, da kødet ved lav temperatur skulle blive mere saftigt og lækkert. Jeg gjorde derfor følgende:
I bradepanden placerede jeg stegen, ridsede fedtet og gned det med salt
Stak termometeret ind, satte det på 57 grader (det skal ind og nå hen til det stykke af stegen, der er tykkest)
Jeg tændte ovnen på 250 grader og satte svine- øh, koen – ind midt i ovnen.
Efter 15 minutters bruning skruede jeg ned til 150 grader (almindelig ovn) og så var det ellers bare at vente.
Den blev helt fantastisk – og helt perfekt. Jeg steger aldrig uden termometer igen! |
Tilbehøret til stegen var bl.a. glaserede rødbeder i honning, lidt smør, lidt salt, æbleeddike og jordbærsaft fra dessertens jordbær. Hertil grøn bladsalat med mangostykker, jordbær og honningristede nødder + honning/dijon-dressing.
Glaserede hasselnødder i honning, salt og lidt smør… uhm! |
Glaserede rødbeder in progress… |
Vi havde egentlig planer om at lave kartoffelfrikadeller – men måtte droppe det pga. tidspres og generel overflod af mad…
Fra venstre mod højre: Bøf, champignonsauce, flute, glaserede rødbeder, salat = GUF i min mave! |
Konklusion på hovedret og tyndsteg:
Selvom det havde fået lige lidt for meget – så smagte kødet helt forrygende. Bondegaarden.dk har altså noget totalt-i-orden kød. Også i de store stege. Det var en rigtig positiv oplevelse.
Næste gang (når der lige bliver sådan en) – vil jeg nok lade temperaturen komme et par grader ned, thi kødets temperatur også øges med 2-3 grader, når det hviler i en 20 minutters tid efter turen i ovnen. Det er bl.a. derfor du ikke må dække det til, når det kommer ud – så risikerer du en totalt grå/gennemstegt steg. Alternativt sættes temperaturen lavere og så kan du stege det under folien mens det hviler…
Desserten?
Tja… Sommerens jordbær og rabarber er vel ikke det værste til en lækker omgang Hansens Vaniljeis?
Fra et nyligt besøg i Mad&Vin i Magasin havde jeg gaflet mig en lækker-lækker fed Tahiti-vaniljestang fra Mill&Mortar, efter Sifs anbefalinger… Så det var virkelig kræs!
Til bærrene tilsatte jeg ca. 2 dl. rørsukker og så stang+korn fra vaniljen.
De honningristede nødder blev genbrugt (der var jo nok af dem…)
…Også her til morgen ovenpå yoghurten – tilsat honningristede nødder:
Og det bedste?
Der er masser af rester til idag!!!
…Og et par dage mere…