Jeg har så mange ting jeg skal nå at blogge om – men åh så lille tid.
Er det ikke det man altid siger, når man skal være smart’ass-ish?
Nuvel – jeg har hørt at farver er godt – og flere farver er sådan ca. awesomesauce. Især i mad. Og på Pia Kjærsgaard’s mås… (Hey, hun kan jo bare lade være med at gå bag om hesten, ikke?)
I øjeblikket er energien ikke til de store armsving i køkkenregionerne, men både kæresten og jeg havde lyst til noget med rejer – og vi gad sgu ikke spise en kedelig rejecocktail, selvom jeg har hørt, at 80’erne vist stadig er lidt in… Så frem han tog sin iPad og fandt en karrysuppe med rejer:
Rejesuppe med karry og kokosmælk – og farvet fyld |
For at få lidt smæk på farverne, tilsatte jeg agurk og peberfrugt – så blev det sgu et helt trafiklys og der var sgu ikke et øje tørt. Denne suppe er ekstremt nem.
Til 1 dåse kokosmælk skal du bruge:
1 lille løg, fintsnittet
2 tsk supermarkedskarry. Vil du have hår på brystet, så tilsætter du bare mere.
Lidt peber
Rejer i lage (fra køl)
Dåseferskner + siruppen
1 buillonterning
Agurk + rød peber /andet krims krams til fyld
Nå, man tager noget løg og karry og lader det svitse sammen nede i gryden…
Så tilsætter man noget kokosmælk, bouillon, ferskensaft fra dåsen samt lagen fra rejerne:
Ferskner, agurk og peber snittes i stykker og venter, mens det hele simrer i ca. 10 minutters tid.
Man behøver ikke også tilsætte agurk og peber, det var bare fordi jeg ville have noget farvekrudt på – men det smager nu meget godt… bemærkede også kæresten.
Det hele simrer i gryden, og ser i det hele taget ikke særlig appetitteligt ud:
Og så er du fakkertalt klar til at suge suppe i dig, som hvis dit liv afhang af det. Denne her suppe smagte kanongodt, var supernem og overskuelig på en tirsdag aften og gav lidt liv i kludene. Kan anbefale den som en sindssyg najs vinterret, karryen skal ihvertfald nok sætte fut i fejemøget på en mørk og kold frostaften – og jeg har ikke lavet denne her suppe for sidste gang, det kan jeg garantere…
Det er ikke altid liiige til at se fyldet – så her har du hele svineriet – æh, rejeriet… |