Jamen, det er den altså!
Hinsidan.
Eller Sverige om man vil 😉
Weekendens ødegårdstur østpå bragte et væld af eksotiske køkkensjoverter med hjem – især af den minus-mælke-agtige slags. En total opTUR for mit mælkeallergiske alterego.
Se bare her!
Der var både yoghurt og yoghurt og yoghurt og vaniljecreme og laktosefri flødeskum og sojabaseret flødeost og og…
Den laktosefri flødeskum er et eksperiment, da jeg stadigvæk ikke er heeelt klar over, om det både er laktosen OG mælkeproteinet jeg er allergisk overfor. Skal nok bringe rapport (og billeder) til Blogsbjerg når jeg får nosser nok til at prøve den… Heldigvis kan sådan nogle produkter holde sig ekstremt længe i forhold til normale mælketing, så jeg har da noget tid at løbe på….
Og så var der alle de andre spøjse ting, som Sveriges kædesupermarked ICA byder på:
Matt godiser! |
Turens eksotiske højdepunkt var en pakke “tunnbröd”, som sikkert er noget tyndt knækværkstads, som jeg helt sikkert skal prøve med noget sojaflødeost. Det kan kun blive en pervers blanding, tror jeg. Eller guffe-guf, som en af turens medbesøgende udtrykte sig om den første aftens menu :-p
Der var en masse dressinger jeg ikke havde set herhjemme, men prøv lige at gå i byen med 4 fyre og du vil opdage, at de er syge for at komme ud igen. Så ak – jeg prøvede at fange hvad jeg kunne, men det var satme ikke nemt!
Jeg fik dog hevet noget dessert med hjem, og det var af en mere eksotisk slags end man kan få i denne lille andedam – det var ihvertfald en helt anden smagsvariant, nemlig jordbær:
Nej – den smager IKKE af Petite Danone jordbæryoghurt, selvom man kunne frygte det… |
hvis ikke man vidste det… så ville man ikke kunne se det… at det var en minus-mælkeis. |
Der findes et væld af sojabaserede istyper ovre i Sverige – JA – jeg er misundelig! Men så længe jeg har Paradis Is 500 meter væk, så går det nu alligevel…
Sverige har også de sødeste flasker – ihvertfald når det kommer til Coca Cola. Kan du se på disse flasker og ærligt sige mig, at du ikke er charmeret af den lille buttede klump glas???
Vi slutter af med en svensk stunt, der hedder “Champis” – nej, det er hverken champagne eller tis, men derimod en sodavand, der smagte… hm… ja, som en mellemting mellem en Faxe Kondi og en meget udvandet Ginger Ale. Sådan ca.:
Desværre er det jo skidedyrt at komme over pytten… Så jeg bliver nok aldrig en fast kunde hos ICA – men sjovt, det var det nu altså, at se hvor mange mærkelige ting man kunne få dérovre i Glass-landet…..
Hehe, ja, især når det er så eksotisk alt det sjove stads man kan få hinsidan. Men glæder mig bestemt også til at tage de små ting i brug. Der må være nogle spændende smagsoplevelser på vej (og blog-eksperimenter….) 😉
Elsker madshoppebilleder – synes du har fundet nogen ret gode og spændende ting 🙂