Ja, du gloede nok lidt da du så overskriften.
Hyp-hyp-hvaffor-en-hest?!
Hypnose. H-y-p-n-o-s-e.
Det der de i fjernsynet kalder underholdning, når de kan få folk til at æde deres egne sure sokker og tro det er kage – eller sådan noget.
Sagen er, at hypnose er en tilstand af total afslappethed – og når du er det, så har underbevidstheden frit spil på alle hylder. Det er derfor du nogen gange kan lave live-interview med folk, der ligger i en REM-søvn, de er pænt meget hypnotiserede (nej, ikke af din stemme, jeg beklager…)
Og hver dag er vi i hypnose – lige før vi sover.
De sidste to søndage har jeg været i en selvvalgt tilstand af hypnøjsis.
Dels fordi der var nogle personlige ting, der blev ved med at drille – og dels fordi jeg ville vide, om det virkelig kan hjælpe hvis man har mælkeallergi.
Jeg ved selvfølgelig godt, at hvis jeg pludselig ikke har mælkeallergi mere, forsvinder min street cred lidt. Men så regner jeg med, at I måske bliver hængende stadigvæk fordi (håber jeg), at jeg er funky nok til at tiltrække folk af egen fri vilje og ikke fordi jeg laver en ond mælkefri kagecreme fx….
De sidste par søndage har en nær bekendt – der også er hypnotisør – hjulpet mig at kigge på de psykiske faktorer, der har ligget og spændt ben for mig hele mit (semilange) liv. Og nej, jeg har egentlig ikke lyst til at komme ind på årsagen, men trust me, når jeg siger at jeg ikke ønsker det for min værste fjende. Efter to søndage med spuletudende (tak, Klidmås, for det udtryk) åbenbaringer, er alle de kaotiske følelser forbundet med allergien nu sendt afsted ud i universet, nydeligt pakket ind i en lille papkasse. Ja, det lyder utroligt – men det er de. For der er helt stille indeni nu. Der er endelig fred til at være… mig.
Idag lossede jeg min mælkeallergi ud af kroppen. Jeg har ikke brug for den. Jeg tog tyren ved hornene, gloede den ind i fjæset og sagde “Bring it on, motherfucker!!!” – imens jeg sked grønne grise.
Oplevelsen skal lige have lov til at lægge sig. En hypnose er lidt ligesom at tage en masse bolde, kyle dem op i luften og så vente på de falder ned bagefter. Man ved ikke helt, hvor de lander. Men man er ikke den samme bagefter. Man er ikke et nyt menneske – men man er et mere “helt” menneske.
Mine bolde skal lige lande. Men selv er jeg landet – og det bliver en spændende rejse – LANGSOMT – at vænne min krop til, at den ikke mere behøver at være bange for mælk. Og når jeg siger langsomt, så betyder det, at jeg IKKE begynder at spise is eller pizza eller andet imorgen. Eller om en måned. Men at det kommer til at tage … måske to-tre år. Men rejsen er begyndt og jeg har købt billet til 1. klasse…
Har du prøvet hypnose?