Man ved, man er ved at blive voksen, sær og få mærkelige madvaner, når man rent madmæssigt gnider sig i hænderne, fordi kærestefolken skal en uge til Hong Kong med sit job.

Personligt glæder jeg mig til noget alene-tid, men det svære og temmelig irriterende faktum er, at jeg har et lidt ambivalent forhold til det at være alene i så lang tid. Det er skønt ja… men hvorfor he… vrælede jeg så øjnene ud af hovedet, da jeg lukkede hoveddøren efter ham og hans kuffert?!

Er det bare fordi jeg er ved at blive gammel og sentimental, eller er det rent faktisk fordi Spradebasse er The Love of My Weirdo Life? Jeg har selvfølgelig denne uge til at summe lidt over dét, selvom jeg nu nok har en fornemmelse af, hvad svaret bliver 😉 Man er vel ikke kvalmende lykkeligt forelsket på 6,5. år for ingenting…

Måske er det bare fordi jeg er født med dobbelte airbags foran og bagved, har nærmest tvangskrammet ham i flere timer op til afgang, men nu går der en uge og guderne skal vide, hvad den bringer…

Indtil videre starter jeg ugen med en smuk solopgang.

Enjoy!