Det’ sørme, det’ sandt, de’cember!
Det’ dagen før dagen før dagen I ved…
Nå, ikke mere nissesang fra mig.
Dagen startede dog fantastisk – min svigermor har været forbi med verdens flotteste chokoladekalender fra Sv. Michelsen, som idag bød på en stor præmie, det heldige handyr fik lov til at fornøje ganen med, da det (typisk nok) var lavet af mælkechokolade…
Uhm – efter pålidelige kilder skulle dagens tærte være langt, langt bedre end de der “tøsepige”-tærter jeg laver med laks og spinat eller porre, var konklusionen efter kærestens prøvesmagning…
Men så snupper jeg da bare en flødebolle fra en af mine yndlingschokoladepushere, Frellsen Chokolade.
Uhhhm!
Og så med jordbær… Jeg ved det er blasfemi i nove – undskyld, december, men det var ikke mig, der købte dem! Det var omtalte kæreste, fordi han mægtig gerne ville være sød ved mig. Og så nænnede jeg jo ikke at skælde ham ud, for så finder han aldrig mere på sådan noget 😉
PS: Der er noget mærkeligt over jordbær, der ikke er jord på, synes jeg altså…