Jeg har en teori… Hvorfor er det at vi kan overtales til at spise de mest obskure ting? Fordi det som regel kommer i meget små portioner – eller er meget småt udskåret. Hvordan får man da ellers nogen til at spise rå fisk og tang i en mundfuld, hvis ikke det var fordi det kom som nogle små, fine kunstværker?! Og hvad med cupcakes? Jo mindre og jo mere indsmurte i fantasifuld glasur, desto bedre, er det ikke rigtigt? Alt småt og fint bliver automatisk mere fint og delikat at sætte tænderne i. Se bare på babygulerødder, minimajs, babysalat, en tallerken mad på Noma, og ja… sushi.
Ikke fordi jeg er ude med høtyven. Men jeg kan ikke lade være med at tænke over, hvor denne tendens kommer fra. Måske er den endnu mere udtalt i et samfund, hvor større, mere og billigere for mange synes at være parolen?
“Køb 3 – betal for 1!”
“Et helt kilo pingvinmix for kun 50,- kroner!”
“Få maxi menu for kun en femmer ekstra!”
Den slags kan være helt fint, når det gælder vaskepulver, bøger eller servietter. Når talen falder på svinefedt, gule ærter eller en McDonald’s menu… knap så godt.
Tænk på, når vi ligger syge og hoster og pruster og føler os som et udsuget badedyr, der har set bedre dage, mens en heftig influenza raser – det sidste vi har lyst til er en stor påskefrokost. (Bare tanken er nok til at få os til at løbe ud på toilettet og sige hej til Ulrik¨igen)… Men får vi serveret små stykker gulerødder, fint skåret ud og sat i dekorativt mønster, små stykker, ja så er det noget andet. Små appetizers… yummi!
De små stykker mad pirrer vores sanser og inviterer til nydelse og dekadence. Ligegyldigt om det så er kalvetunge med morkler eller gulerødder dyppet i citronsaft. Jeg har fået serveret MIN portion af den slags små appetizers, med større eller mindre succes. Og jeg er bare sikker på 1 ting: Det virker sgu. HVER gang…
Som fx også her, da jeg for nylig havde ikke-ret-sultne-gæster-oppe-i-alderen. Jamen… intet problem, vi mindsker bare størrelsen på hakkebøffen og strør noget klippet persille på og voila! Så var appetiten pludselig på plads igen *G*