Når man har været ansat i det offentlige – og diverse små steder førhen, så værdsætter man virkelig at blive ansat i et firma, hvor der faktisk ikke er krisestemning. Det er et sjældent syn i disse dage, så når man får en hel dag med faglig snak og god forplejning på en af byens bedre adresser, siger man ikke nej tak!

I sidste uge holdt mit arbejde kick-off strategidag og jeg har så en chef, der elsker vandet… Jamen, så er det jo klart vi skal ud til Bryggen, ikke? Altså, som i Kalvebod Brygge. Som i udsigt direkte til vandet fra den terasse vi havde fået tildelt konferencerummet. Jamen, ok så.

Udover den faglige snak, var der en lille GPS-skattejagt efter nogle flag der blev ved med at flytte sig og et computersystem, der opdaterede med jordens dårligste hastighed. Temmelig frustrerende at guide sine kolleger den rigtige vej, for dernæst at opdage de var gået forbi flaget… *suk*
NÅ, men på sådan nogle steder får man åbenbart en god forplejning. Mamma Mia!
Nu har jeg desværre ingen billeder fra frokosten, men den var simpelthen bedårende. Små fiskehapsere og tag-selv-bord af mør kalveculotte, friskbagt torsk og tre salater, hvoraf den ene var med de sprødeste, små lækre bønner. MUMS!

Om aftenen sluttede vi dagen af med en god middag og chokolade til dessert i nogle imponerende omgivelser i Københavns Havn:

Og fik serveret en lækker fisk til forret – og den var svært god! (…)

Det var en luns sværdfisk garneret med tang og asiatiske krydderier, og fisken var marineret i tamarin. (Kan så ikke huske, hvad f… tamarin er, men det lyder asiatisk) Det var vel en mellemting mellem tun og torsk, hvis man skal beskrive konsistensen på fisken og den var dejlig mættende. Eller også var det tangsalaten der var mættende. Det var ihvertfald en frisk og lækker start på et godt måltid, som fortsatte med en skive culotte (denne gang af ko) – og sprøde grøntsager på skysauce-bund…

Det eneste ærgerlige var dog, at den der lange starut, også kaldet fennikel, var LIDT for frisk og sprød. Faktisk var den dårligt til at spise, fordi den var så frisk. Men de andre grøntsager var ganske lækre og jeg åd selvfølgelig det hele – sans fennikel.

Til middagen var der det lækreste brød – tror der var noget malt-halløj i det…

Desserten bestod af noget no-name chokolade, der sikkert var dyrt og fint, men som ikke ligefrem imponerede. Desværre.

Kl. 21:00 blev vi smidt ud fra 6. etage – det var ellers en skam, udsigten var virkelig flot.

Nå, men så gik vi da bare op på 12. etage på Tivoli Hotel, der havde en Sky Bar, hvor de serverede en sindssygt lækker hvedeøl:

Flot udsigt fra 12. etage ved Hovedbanegården i Kbh…

…Selvfølgelig kan jeg så ikke rigtigt finde den nogen steder. Jo, til næsten 100 kroner. Ok, selvfølgelig var det Tivoli-hotellet, så fint skal det være, men jeg vil vædde med, at der findes andre mindst lige så gode hvedeøl til den pris!

Kl. midnat vaklede jeg ind i seng, helt omtumlet af god mad, engelsk snak og fagligt input – der havde jeg så også været igang i ca. 16 timer… Jeg sov helt udmærket, skal jeg hilse og sige!