I kender det med mennesker, som egentlig aldrig rigtigt forsvinder ud af ens liv… Altså, sådan for real. I kan have praktisk taget ingen kontakt, men no matter whatever the fuq sker, så når det sker I mødes indimellem life and sjit, så føles det først en smule akavet – og så pludselig er det som om I egentlig aldrig var væk fra hinanden, vel?

Sådan gik det lige op for mig, at det altid er og altid VIL være med HomeMadeHeaven, uanset hvor og hvordan mit liv former sig – så er der et tidspunkt, hvor min trang til at slå en opskrift op, finde ud af, hvordan man laver mælkefri kagecreme eller se hvad der skete i det herrens år 2015 dukker op igen. Og så ser vi hinanden igen, og så er det altsammen fryd og gammen som om vi aldrig havde tømt den sidste flaske rødvin.

People like that are a rare treat. Enjoy them if you’re lucky enough to have one or two!

Nogle af de ting, som er sket i de to-tre år jeg var væk fra min blog HomeMadeHeaven er så langt ude og crazy, at du slet ikke ville tro mig, hvis jeg fortalte jer det. Helt seriøst – hvordan kan så mange områder af ens liv falde fra hinanden inden for 2 år?
Ikke desto mindre er hvad der skete mellem 2017 og 2019.

Fra et rødt hus på landet til den hårde ghetto inde i byen, skudepisoder, drab udenfor mit vindue, politi på daglig patrulje gennem boligkvarteret, fra fyringsrunder på arbejde, sammen med en forælder som ikke vil se en andet end som en tung og besværlig tilstedeværelse i deres liv – og derfor valgte at trække stikket (eller tæppet om man vil) ud af relationen i starten af 2019..
…. Derfra og videre til alt for mange sure chefer, der sikkert havde været sødere, hvis de vidste, hvad der skete i andre grene af mit liv. Tilsæt en sygemelding med stress og angst pga. en stor organisation, der egentlig tror du ikke passer dit arbejde, selvom du på under 2 år har skabt større ringe i vandet end dem alle tilsammen.
Det var hverdagen mellem 2017 og 2019. Og så har vi ikke snakket ud om, hvor ensom jeg var i to år, og kort og godt ikke havde kræfter til at vække slumrende venskaber til live igen, selvom de år var de værste jeg nogensinde er gået igennem. …Og jeg synes sgu ellers jeg har haft rigeligt kandidater til “år der var de hårdeste jeg synes jeg havde prøvet”.

Men mennesket er en sær størrelse. Vi adapter os. Eller… vi står op, tager på arbejde, og håber at idag er noget andet end igår. Ikke bedre nødvendigvis – bare… anderledes, in some small way.

Sådan er det heldigvis ikke mere.
Ud af ghettoen og ud til en mere ressourcestærk kommune, hvor skyderier og massepoliti-razziaer ikke skader din tryghedsoplevelse, selv når du er derhjemme.
Herude er der ro og nok vigtigst af alt – tryghed, stilhed og ro, som er et stærkt undervurderet koncept, hvis du er stresset og angst! Fuglesang når du sidder på altanen, rosé på de varme eftermiddage i weekenden, god mad, dejlige og fredelige omgivelser, skov, land og sø – og stadig tæt på byen.

Jeg er kommet til den bedste oase og sommeren er lige om snart om hjørnet, og andre gode ting måske på vej i støbeskeen (Schh – Karma lytter med, så vi skal ikke sige for meget… De der skide stiletter på 9 inches gør fandme så ondt at blive tråd over tæerne med altså…)

Jeg begynder lige så stille at komme op til overfladen igen. Næsetippen er ovenvande ihvertfald, og trods COVID19, der raserer de fleste af verdens samfund i skrivende stund – så tror jeg det hele nok skal falde på plads. I stormens øje er alt stille.

Bliv hjemme.
Vask dine hænder.
Hold afstand.

Man kan sgu næsten skrive en sang på det refrain, ikke?!

Og nu lovede jeg jer jo en guide…

Hvis din odder er piftet, så gør følgende:

1. Tjek at alle åndedrætskanaler er åbne og der ikke sidder noget i klemme mellem tænderne eller på gummerne – der kunne fx stikke en halefinne ud af mundvigen og så er du lige vidt, hvis du vil få liv i den. Derudover er fiskehaler ikke ligefrem scoretrick #1…

2. Sørg for, at den har rigeligt med vand, sten at jonglere  med samt rejer i nærheden – og et sted at ligge behageligt (jeg er ikke helt sikker på, om en træbakke tæller som “underlag”, men du bestemmer – det er dig, der skal have liv i den).

3. Giv den vand – gerne en stor pool eller sø ved siden af den – og masser af småfisk, insekter eller krebsdyr den kan fange.

4. Klø den bag ørerne eller på hovedet – men som katte skal du være sikker på, at din odder faktisk har lyst til at du gør det. Hvis du synes et par kattekløer er skarpe, så vent til du har ét sæt odder-gebis i din underarm. Don’t go there, bro. Just don’t go there….

5. Hvis din odder gider at blive taget op, så sørg for at alle skuffer og lign. er sikret mod nysgerrige odder-fingre. Modsat fiskefingre, vil din odder forsøge at lirke alt fra dit barskab til dine køkkenskuffer op. Nysgerrig er ikke ordet – Destroyer of Goods and Stuff bør være dit motto!

6. Du har nu et hjem med en (kæle)odder.
…Lad være med at se sådan ud i hovedet – jeg sagde jo det var dit eget ansvar at sikre dit køleskab. Og det er jo ikke mig, der laver reglerne, vel? Det var dig, som ikke lyttede.
Tillykke med din odder.
Nu er du stuck på fiskekasser fra SkagenFood en god sjat år ud i fremtiden.