Nu hvor året nærmer sig sin afslutning, er det altid rart at gøre status og se på, hvad der har været godt, hvad der har været skidt – og hvad man kan gøre bedre næste år. Det bliver nok lidt af en mundfuld, for 2015 har i sandhed været et begivenhedsrigt år – på godt og ondt.

Forår/sommer

Efter at have oplevet en praktik, hvor jeg blev erstattet af en anden (ansat bag min ryg) i februar, trak jeg stikket ud og gav hele jobmarkedet fingeren. I to uger forskansede kæresten og jeg os inde bag murene og ud af det kom denne skønhed:

Senere blev malebøgerne mit sidste nie hyt – en hobby jeg havde taget op i 2010 da jeg gik ned med stress – men som nu blev støvet af, da den første amazing malebog for voksne kom på markedet i starten af året:

Interessen holdt ved, og ved årets slutning kan jeg med tilfredshed se tilbage på året, som vitterligt trak alle de hobbyer ud af ærmet en geskæftig kvinde kan ønske (og mere til – end man kan nå at lave!). Jeg troede dog heller ikke mine egne øjne, da jeg for nylig var på strikkekursus og det efterfølgende lykkedes mig at strikke (hold nu fast): En sok!

Jo jo, hvis Hottie Von Dottie kan sætte flueben ved en strikket sok – hvad kan der så ikke ske i 2016??? Vi er nødt til at lade tiden tale!

I skal da ikke snydes for synet!

2015 bød på en masse dejlige oplevelser med gemalen samt familie – heriblandt min mors 60 års fødselsdag, der blev fejret i det smukkeste maj-vejr på en smuk gammel kro i det nordlige Sjælland.

I 2015 måtte jeg (og resten af familien) dog også lære, hvordan det er, når ens forælder har fået konstateret en kronisk, uhelbredelig sygdom der påvirker mere end bare personen selv.
Pludselig er der helt nye forhold du skal begå dig i, som du end ikke skænker en tanke normalt.

Tilpasningsprocessen har ikke været helt nem, men jeg har respekt for, at min mor gør som hun gør, også selvom jeg ikke står i hendes sko. Det er altid svært, når man er tvunget til at erkende, at tiden på den billet man troede var uendelig, nu faktisk har en udløbsdato, også for forældre – selvom der heldigvis vil være mange gode år tilbage. Sygdom rykker ved noget, man ikke troede man havde indeni. Året 2015 fik mig til at se anderledes på rigtig mange ting vedrørende mine forældre, også det man ikke altid var så glad for – og se på det hele i et samlet perspektiv.
I 2015 blev jeg vist rigtig voksen, tror jeg.

Derfor var det en kæmpe glæde, da jeg til min fødselsdag i år fik besøg af min familie “over here” – i en hel weekend, her på matriklen i Århus. Jeg håber det kan blive til flere i 2016, for det var en af de bedste familieoplevelser på hele året. Det er jo ingen hemmelighed, at når familien bor 400 km væk, så er det en udfordring at få set hinanden regelmæssigt, og man kan godt føle sig lidt “estranged” fra det hele. Derfor var det svært at vinke farvel da søndagen ramte, men der kommer heldigvis både fødselsdage og småferier til næste år, som giver muligheder for at gentage successen…

2015 gav mig også rigtig meget at være taknemmelig over. Jeg er for eksempel rigtig taknemmelig for, at jeg på mit praktiksted i foråret kedede mig så gudsjammerligt meget, at jeg med indædt vedholdenhed besluttede at give det der jobsøgning en ordentlig gang kul! Og det var faktisk med til at lande det endeligt ønskede job.

Oplevelserne i sommerferien bød bl.a. på en tur til Djurs Sommerland og Mallorca. 

Sandslotte. It’s a thing! (Ihvertfald på Mallorca)

Efterår/Vinter

Så blev det efterår og 1. september gik startskuddet til Start-På-Nyt-Job.
Det har været et hæsblæsende efterår og vinter. Helt seriøst. Fra at have en chef, der befinder sig i Danmark, til nu at dele chef med et kontor på den anden side af jordkloden – nærmere betegnet Seattle, i et delt hovedkvarter med højt til loftet og plads til skæve personligheder. Og nu med en chef, der har siddet på de øverste taburetter i Microsoft.

Dert var det en usigelig glæde, da jeg i 2015 fik genskabt kontakten til den ene af de veninder, som jeg troede, at jeg havde mistet. Hun havde været min veninde siden teenage-årene, og igennem vores samtaler har jeg erfaret, at et godt venskab ej forgår – det tager sig bare en pause nogen gange, for at vende tilbage igen, frisk på at rumme to nye mennesker, der stadig holder rigtig meget af hinanden og aldrig rigtigt mister deres kemi. Jeg håber på, at der i 2016 bliver lejlighed til at besøge hinanden i 3D og ikke kun snakke i 2D over telefonen. Nu må vi se, hvad der sker!

Vi slutter af med julen.
Vi ønskede vi begge to at være hjemme hos Den Lille Fedling, der jo har lidt af en stjerne hos sine forældre…

Ris a la manden blev som den skulle – og stegen blev PERFEKT. (I know my way atound that sh*t…) 

Gaverne blev pakket op og kl. 23.30 var det hele slut. Og jeg kunne i år konstatere, at jeg har en julekugle-afhængighed. Det MÅ jeg have, når jeg i løbet af 3 timer kan bruge 300 kroner på 4 glaskugler. No kidding.

Hvad nytåret bringer, ved ingen.

Glædelig 2016 til dig, der kommer her forbi.
Må det nye år blive fuld af glæde, gode overraskelser og nye oplevelser, på godt og ondt.