Her på kvisten kan vi godt lide at være lidt nørdede. Ahem. Host. Hvis ikke det var gået op for jer endnu altså. Hvilket vel er ret svært de seneste måneders indlæg taget i betragtning…
Derfor starter vi med det sidste. For så kan man synge hele omkvædet OG verset i den rigtige rækkefølge, som min korleder siger. Så hermed…

DING!!!

Job Achievement no. 1: Unlocked

Jeg overlevede den første måneds arbejde uden alt for mange nærdødsoplevelser.
Men med en ekstra stamina-buff fra den forstående kæreste-healer, lykkedes det at komme ind i oktober og låse op for næste challenge: Tage stafet-kasketten på, når chefen er 3 uger i USA på forretningsrejse til det oversøiske kontor. Jovist jovist.
Men man skal huske at skåle i succeserne, og september bød da bl.a. på disse:
– Deltage på forretningsarrangement i København med de høje herrer fra de største danske virksomheder.
– Sætte mig ind i et kæmpe marketingsystem og lære det at kende i løbet af et par uger
– Sende de første marketingmails afsted til både amerikanske og danske CEO’s.
– Skrive blogindlæg til hjemmesiden.

…Jeg kunne egentlig blive ved, men you get the picture. Alt jeg kan sige er, at job nr. 2 ikke er halvt så hårdt at starte i som job nr. 1. Man kan meget lettere tage fra på opgaver, som før krævede langt mere oplæring og forberedelse. Dét er fedt! Så det skal nok blive godt det her.

Nå, og nu til noget lidt mere håndgribeligt…: Mad. Eller rettere – madEN. På Mallorca. For hvad fa… skal man lave, hvis ikke man kan lave flæskesteg i solens stråler på et hotel i syden?
Man spiser i stedet for. Og heldigvis var der rigtig mange muligheder for ikke at gå ned på føde. Se bare her:

Hovsa. Dårligt eksempel. Flymaden var ikke noget særligt… Men stadig bedre end ingenting, når du har været afsted hele dagen med tog og bus…

Nede langs strandpromenaden lå der en ski- øh, hyggelig bar, som serverede de dejligste drinks syd for Århus Å til en meget rimelig penge:

Skulle hilse og sige fra de to tosser, at San Fransisco er en ganske udmærket flydende spise. Når det serveres på Mallorca altså…

To tossede turister på tur…

 Hallo! Ja, det er jer vi taler om, doooh!

Hotellets egen drink-pool var nu heller ikke at kimse af. Jeg har normalt ikke været typen til margarita, men jeg skal love for at jeg blev omvendt da jeg prøvede denne her fætter…:

Kir Royal har jeg troet altid var den ekstra fine version af sangria, men hey – you live and you learn. Det er ikke ligefrem fordi jeg har tømt barskabet de seneste 10 år alligevel, så what do I know? Her var den dog, solbærlikør og cava. Det var ren klasse med pool og mørk stjernebeklædt himmel i baggrunden…

To glas på et bord… Et poollys og en tenor…

Den sidste aften var køkkenet rykket udenfor. Grillen var blevet tændt, og selvom majs’ne ikke var imponerende, så var resten noget af det bedste på hele turen. Hvis man da ikke lige tager den aften med vi gik ud at spise og jeg fik en smørmør ribye på 300 gram til bare 18 euro! (Som jeg selvfølgelig glemte at tage billeder af, eftersom kameraet lå på hotellet. Flot.)

#DødVedKød

Der er gang i spisekvarteret under den overdækkede terasse og udenfor… Kan du sige “grisefarvede skandinavere” – eller bare “øf”…?

Så var der serveret – gazpacho til forret med pynt. Fin ide, but… I’ve had better.

Inden for skulle der ikke mangle noget til gengæld…

Og heller ikke på dessertbordet, der var blevet pimpet i aftenens anledning:

Morgenmadsbuffeten var klart noget af det bedste, siden den svingede meget lidt. Smoothie af vandmelon og hindbær, havregrød, pandekager med nutella, røræg, spejlæg, blødkogte æg, grøntsager, frugt… You name it. Der var hele paletten – men fordi rensningsanlæggene på Mallorca ikke kan rense vandet helt rent (ihvertfald ift. vores skandinaviske bakteriesystem) måtte jeg afstå fra alt skyllet frugt og grønt – desværre. *suk*

Som jeg også skrev i sidste post, så var vi på marked – og well, mallorkanerne holder ihvertfald meget af krydderier og friske chilis. De var så smukke at jeg var nødt til at skyde et stykke billede og få dem med hjem…:

Vi slutter af med en penis-peber – og en babs-melon. Nej de kom ikke med hjem.

Det gjorde to af de her karle til gengæld.

Et sølvæg og et guldæg. Salt med røget peber og “fire roasted” salt. De pynter så fint på hylden… hvis jeg så bare lige vidste, hvad jeg skulle prøve dem i… Well, smagen forsvinder nok ikke med det samme trods alt. Der er lidt tid til at finde ud af det endnu…

Så længe de smager godt og ikke “so-so”… :p