Så skal vi nørde lidt igen!
Efter kalenderen officielt rundede den 1. af årets sommermåneder, og vejret stadig var lige så gråt som onkel fasters hentehår, var jeg i alvorlig fare for at lave nedenstående finte:
Me: “June!!! My office. NOW!! – And don’t be late!!! Oh wait – you already are…”
Men heldigvis er ingenting så skidt at det ikke er godt for et eller andet, så i stedet for at se længselsfuldt ud på min terasse og længes efter sommer og sol, kunne jeg i stedet nyde det gode indendørs vejr. Eller noget. Hvem har da også lyst til at sidde med sol på kinderne og knibe øjnene sammen i 7 timer… Ikke mig. Nix. N-mm. Nope, nay, no damn way… Kun en lille smule…
Nå, men da solen var taget på sommerferie uden at informere resten af borgerne i Danmark, så trak jeg hæklenålen frem og gik i gang med det nyeste projekt, stærkt foranlediget af min kære hr. mands dejlige gaver – en tur ned til garnpusheren med hans dankort. Yipppie!!!!
Føler mig så priviligeret over en mand, der ved præcis hvordan han skal glæde mit lille hobby-hjerte… <3 |
Se godt på disse garnnøgler, my ladies. En barnenumses drøm! Og blødere end nonnernes øreflipper. Grønhøj bomuldsgarn er min nye afhængighed, og heldigvis løber lageret i Århus’ hyggeligste garnbutik aldrig tørt. Eller, det håber jeg sgu ikke. For selvom nøglerne er på over 300 meter, har jeg allerede flere grumme planer om, hvad de skal bruges til.
Fx sådan en laber sag, der om 40 cm og en million-milliard omgange skal ende i sofaens hjørne!
“Nobody puts Baby in the corner”
Jo. Jeg gør. For det er her hun hører hjemme – til glad skue for dem der måtte komme forbi og sætte sig på hende! Ja, pudens liv er sgu ikke for de sarte. En flad fornemmelse, I know…
Opskriften har jeg fundet inde på Attic24’s blog, en skøn englænder, der er lige så åndssvagt glad for at lave regnbuefarvede ting med hæklenål, som jeg selv er – og når den bette åkande engang er ca. 40 cm. i diameter kommer jeg den i en pude (når jeg altså liiige har hæklet bagsiden også!).
Det tager sikkert ikke ret lang tid…
Men skulle det ske, at jeg keder mig, kan jeg altid snuppe en tur på mit nye bestillingsarbejde – nemlig en ulden poncho, der skal være klar til de kølige overgange for en bekendt. Der skal ca. en kilometer garn til for at nå ned til den ønskede længde, så arbejdet skal begyndes tidligt. Well, med den sommer vi har haft indtil nu, kan det sgu godt være at den vil komme til nytte før efteråret rammer!
Det er første gang jeg har lavet et beklædningsstykke på bestilling, så det tog et par prøver og lidt fejl før jeg fandt det rigtige garn og fik lavet en fornuftig prototype…
Først faldt jeg pladask for Inca Wool’s multifarvede sortiment, men opdagede hurtigt, at det alligevel blev lidt FOR bulky. Det svære i denne øvelse er at oversætte de engelske garnbetegnelser til danske længder/tykkelser. De opgør nemlig garntypen i vægt. Dem bitches…
Nå. På’en igen. I got a hunch, da jeg besøgte DROPS’ garnbutik og spottede Big Delight. Such a delight når man finder det helt rigtige garn. For jeg opdagede jo hurtigt, at valgte man det forkerte garn og den forkerte størrelse nål, kom jeg enten til at stå med et styks overtøj på størrelse med et lagen – eller pakkede folk ind i et stramt pølseskind. Ingen af delene er specielt kønt eller praktisk – for let’s face it, multifarvede spøgelser er bare ikke rigtigt i høj demand, vel??
Nå, efter lidt prototyping frem og tilbage, var jeg endelig tilfreds…:
Endelig prototype til venstre i grå, kasseret prototype i multifarvet |
Opskriften er ret nem, når først man liiige får dechifreret de engelske kommandoer… Så gik det faktisk helt fint. Nemmere bliver det ikke af, at USA og England har helt forskellige maske-typer. Hvad der er bananer hos den ene, er elpærer hos den anden og omvendt. Suk. Nå, men så er det godt man har et cheat sheet til at oversætte lortet til dansk. Og en stædighed ud over det praktiske begynderniveau.
Faktisk var det de her candyflosslyserøde nøgler, der startede hele cirkusset med Grønhøj bomuldsgarn. Det er virkelig en drøm at arbejde med, og så kunne man jo liiiige lave en ekstra Sophie. Indtil jeg ombestemte mig og tænkte “fandme nej om jeg vil se på sådan et monstrum i lyserød all over!” Så jeg stoppede, da den nåede pudebetræksstørrelse….
Hvordan har du udnyttet det lettere trælse sommervejr so far??
Jep, jeg har lavet mad 😀 Når nu det er koldt som en i bare f.. , så er der jo ikke noget galt i at kaste sig ud i en gryderet 😉
Jeg er imponeret! og tænker at hvis jeg bare bliver færdig med det sjal jeg startede på før A kom til verdenen, eller var det før hun overhovedet blev til… Så er jeg på rette hækle vej 😉 Nå men dagen i dag står på rabarber klargøring og sysler som støvsugning og den slags :S
Så jeg tror bare jeg nyder dine nørklerier og sætter mit ambitionsnivau til bare at blive færdige med igangværende projekter (det er faktisk ikke så få)
Gryderetter holder hele vejen til det kolde termometer engang gider flytte sin dovne rø… og bevæge sig opad!
I min verden betyder det ikke så meget HVAD man laver eller har gang i med nål eller tråd – så længe man har en fest med det! Og det lader det jo til at det måske kunne blive?
Børn laver jo lige det der joker-kort, så bedst som man troede man skulle igang med noget nyt, så sørger de lige for at holde en underholdt, så man ikke kommer igang overhovedet! Det må være ganske frustrerende 😉
Men så er det godt, at mapd ikke tager helt så lang tid, og ganske ofte også kan passe sig selv… Så kan du jo gribe hækletøjet, når det passer 😉